Den danske bygge- og anlægssektor spiller en nøglerolle i at nå målet om 70 % CO₂-reduktion inden 2030. Samtidig er sektoren præget af stigende kompleksitet, lange underentreprenørkæder og en voksende andel udenlandsk arbejdskraft. Det øger risikoen for social dumping og uigennemsigtige arbejdsforhold.
På trods af styrket regulering og nye håndhævelsesværktøjer, herunder entreprenørstoppet fra 2026, er udfordringerne fortsat strukturelle. Den grønne omstilling risikerer derfor at ske på bekostning af arbejdstagerrettigheder, hvis ikke sociale standarder integreres systematisk. Derfor har vi sammen med IHRB Nordic, Bygherreforeningen og Byggeriets Samfundsansvar etableret et workshopforløb for at samle byggeriets aktører om konkrete løsninger, der kan styrke sociale standarder i den grønne omstilling.
Formål med workshopforløbet
Workshopforløbet samler centrale aktører i byggeriet om, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres med klare sociale standarder og ansvarlige arbejdsvilkår. Gennem tre workshops arbejdes der fra fælles rammer og arbejdsklausuler til praktisk håndtering af social dumping og koblingen mellem klima- og sociale hensyn. Målet er at styrke fælles forståelse, dele erfaringer og udvikle løsninger, der kan anvendes i praksis på tværs af byggeriets værdikæde.
Forløbet bevæger sig fra fundament til handling:
- – Etablere et fælles fundament gennem effektive arbejdsklausuler
- – Forstå de strukturelle udfordringer bag social dumping
- – Koble klima og sociale hensyn, så de gensidigt styrker hinanden
Workshop 1: Arbejdsklausuler som fundament
Den 11. maj 2026
Arbejdsklausuler er centrale redskaber til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i byggeriet. Med nye regler, hvor overtrædelser kan lukke hele byggepladser, er de nu også et afgørende risikostyringsværktøj.
Workshoppen samler erfaringer fra både offentlige og private aktører og fokuserer på, hvad der gør arbejdsklausuler effektive i praksis, samt hvordan der kan skabes fælles standarder på tværs af branchen.
Program:
09:00-09:15 Ankomst og kaffe
09:15-09:20 Velkomst og introduktion
Introduktion til workshopforløbet, arbejdsklausulers betydning i byggebranchen og hvorfor der er behov for fælles handling de tre initiativtagere.
09:30–09:55 Byggeriets Samfundsansvar: Intro til sociale minimumsstandarder og foreningens klausulramme
Christina Schultz giver en introduktion til sociale minimumsstandard og arbejdsklausul som foreningen har udviklet i samarbejde med advokatfirmaerne Horten og Bech-Bruun.
09:55–10:20 Fælles Ansvar: En ny branchestandard
Ann Frølund Winter fra Poul Schmith, Kammeradvokaten, introducerer et nyt tværgående initiativ fra AkademikerPension, caps lock partners, Deloitte og MT Højgaard. Fælles Ansvar tilbyder gratis, standardiserede arbejdsklausuler til direkte brug i kontrakter mellem bygherrer, entreprenører og underentreprenører med indbygget kædeansvar og due diligence-krav.
10:20–10:45 Odense Kommune: Et årtis erfaring med håndhævelse
Claudia Harding Cengic deler over et årtis erfaring med deres kommunale arbejdsklausul og dedikerede kontrolenhed. Odense kommune reviderede sin klausul i 2024 for at imødegå social dumping og har udviklet en integreret tilgang, der kombinerer dokumentationskrav, tilsyn på byggepladsen, direkte samtaler med arbejdere og økonomiske sanktioner.
10:45–11:00 Pause og forfriskninger
11:00–11:15 Kick-off til workshop: Refleksioner på tværs
Alle tre oplægsholdere i samtale om styrker og mangler ift. den aktuelle situation i branchen.
11:15–12:15 Breakout-workshop: Hvordan kobler klausuler sig til sociale minimumsstandarder og hvordan sætter vi dem i spil?
Faciliteret gruppearbejde om udformning og brug af arbejdsklausuler, hvem er ansvarlige og hvor er implementeringsbarrierer og hvordan mobiliser vi branchen?
12:15–12:40 Plenum: Opsummering af centrale pointer og næste skridt
Opsamling fra workshop og input til prioriterede emner for Workshop 2.
12:40–13:00 Afslutning og frokost
Resten af workshopforløbet:
Workshop 2: Social dumping – fælles ansvar i praksis
Den 25. august 2026
Selvom rammerne er på plads, er overtrædelser stadig udbredte. Denne workshop undersøger de bagvedliggende årsager – herunder komplekse leverandørkæder, manglende håndhævelse og sårbare arbejdstagere.
Fokus er på, hvordan ansvarlige virksomheder kan konkurrere fair, hvilke løsninger der virker i praksis, og hvordan branchen kan bevæge sig fra individuel compliance til fælles ansvar.
Workshop 3: Grøn og fair sammen
Den 29. september 2026
Den grønne omstilling accelererer investeringer og aktivitet i byggeriet. Spørgsmålet er, om dette også fører til bedre arbejdsforhold – eller øget pres på dem.
Workshoppen kobler klima- og sociale mål og undersøger, hvordan grønne udbud, nye kompetencer og EU-krav kan omsættes til en retfærdig omstilling i praksis.
Hvad får du med fra workshopperne?
- Få konkrete værktøjer til ansvarlig praksis i komplekse værdikæder
- Lære af frontløbere i branchen
- Indgå i et stærkt netværk på tværs af sektoren
- Bidrage til udvikling af fælles standarder og anbefalinger
Forløbet henvender sig til aktører på tværs af byggeriets værdikæde: bygherrer, entreprenører, rådgivere, fagforeninger, offentlige aktører, brancheorganisationer og civilsamfund.
Læs mere om baggrund for initiativet her
Et strategisk partnerskab:
IHRB Nordic | Bygherreforeningen | Byggeriets Samfundsansvar
BEJTA Denmark del af IHRB Nordic — Built Environment Just Transitions Accelerator






















