På årsmødet i Bygherreforeningen gjorde formand Peter Fangel Poulsen status på et år præget af høj aktivitet i branchen og en forening i fortsat udvikling. Samtidig pegede beretningen frem mod en ny fase, hvor fokus i byggeriet forskydes fra CO₂ til ressourcerforbrug, biodiversitet og økonomisk bæredygtighed. Årsmødet bød også på valg til bestyrelsen med to nye suppleanter. Årsmødet blev afholdt den 28. maj og fungerede dermed som startskud til foreningens bygherrefestival.
Byggeriets aktiviteter i Danmark er fortsat højt. De nyeste tal peger på, at 2026 kan blive endnu et år med stor byggeaktivitet med store bygge- og anlægsprojekter for i alt omkring 122 mia. kr., hvilket er tæt på rekord. Samtidig er der fortsat betydelig usikkerhed i branchen. Langt fra alle planlagte projekter bliver realiseret, og udviklingen påvirkes af både økonomiske forhold, geopolitiske spændinger og skiftende rammevilkår. Det sættes der yderligere perspektiv på i Bygherrebarometeret som lanceres den 24. juni.
”Byggeriet er et spejl på vores samfund. Når vi skal udvikle et område eller investere i forandringer, så bygger vi, uagtet at vi har ambitioner om det modsatte. Lige nu fylder en kraftig urbanisering og udvikling af vores byområder, ligesom vi er i gang med en stor omstilling af vores energiforsyning. Aktuelt fylder forsvarsinvesteringerne også en del”, fortalte Peter Fangel.
Fra CO₂ til ressourcer og biodiversitet
Et centralt tema i beretningen var et markant skifte i bæredygtighedsdagsordenen. Hvor fokus tidligere i høj grad har været på CO₂-reduktion, peger nye analyser på, at byggebranchen i stigende grad står over for udfordringer knyttet til ressourceforbrug og biodiversitet.
Et nyt baselinestudie fra Handletanken for bæredygtigt byggeri, som Bygherreforeningen er en del af, viser, at branchen er på vej mod en reduktion på op mod 89 % i CO₂-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, primært som følge af en grønnere energiforsyning. Samtidig er det de sidste reduktioner, der er de mest krævende, og der er fortsat et stykke vej, før målene er nået. Parallelt vokser presset på råstoffer og ressourcer.
En analyse fra DI Byggeri og Danske Råstoffer viser, at der kan mangle op mod 14 mio. m³ råstoffer i 2040, svarende til omkring halvdelen af det forventede behov. Det tegner et billede af en branche i en brydningstid, hvor klima-, ressource- og biodiversitetsudfordringer er tæt forbundne.
Skiftet fra et primært CO₂-fokus til også at omfatte råstofforbrug og biodiversitet forventes at ændre spillereglerne på tværs af byggeriet og stille nye krav til planlægning, materialevalg og prioriteringer. Samtidig peges der på, at udviklingen ikke kun rummer udfordringer, men også potentiale for innovation og nye løsninger, der kan reducere miljøbelastningen og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer.
Fra regulering til nye forretningsmodeller
Ifølge Peter Fangel kalder udviklingen på nye måder at tænke forretning på. Bæredygtighed har i høj grad været reguleret gennem krav og lovgivning, men forventningen er, at der i stigende grad vil opstå nye forretningsmodeller, hvor det også økonomisk kan betale sig at levere bæredygtige løsninger.
Som led i dette arbejde har Bygherreforeningen med støtte fra Realdania igangsat et projekt om økonomisk bæredygtighed, der skal undersøge forskellige tilgange til værdiskabelse i en branche, som skal omstille sig til at operere inden for planetære grænser. Arbejdet samles i en grønbog, som forventes offentliggjort til efteråret og skal samle viden fra både forskning og praksis, herunder bidrag fra nationale og internationale aktører i branchen.
Styrket politisk rolle
Bygherreforeningen spiller i stigende grad en aktiv rolle i den politiske udvikling af byggebranchen. Bygherreforeningen bidrager blandt andet til arbejdet med klimakrav, bygningsreglement og fælles brancheinitiativer og indgår i dialog med både embedsværk og politikere.
Et eksempel er Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som Bygherreforeningen har etableret sammen med en bred kreds af organisationer. Netværket bidrager med fagligt funderet viden til både politiske beslutninger og det lovforberedende arbejde i ministerier og styrelser. Arbejdet omfatter blandt andet input til klimakrav, dataopsamling og kompetenceudvikling.
Som en forlængelse af dette arbejde undersøges aktuelt mulighederne for at etablere en acceleratorfond, der skal reducere den usikkerhed, som ofte er forbundet med nye bæredygtige løsninger. Ambitionen er at forkorte den tid, det tager, før nye materialer og metoder opnår bred accept i branchen, blandt andet gennem systematisk erfaringsopsamling og videndeling.
Bygherreforeningen bidrager også aktivt til udviklingen af et mere helhedsorienteret bygningsreglement og deltager i det lovforberedende arbejde gennem workshops og faglige indspil fra medlemmerne. Målet er at sikre, at reguleringen i højere grad bygger på praktisk erfaring og understøtter mere sammenhængende og realistiske løsninger.
Derudover arbejder Bygherreforeningen med en række faglige programområder, herunder udviklingen af mere værdiskabende velfærdsbyggeri, hvor der er udviklet konkrete guidelines og vidensgrundlag for blandt andet fremtidens skolebyggeri.
Høj aktivitet i Bygherreforeningen
Formanden kunne også pege på en stabil udvikling i foreningens medlemsbase, som de seneste år har ligget på omkring 290 medlemmer efter en periode med markant vækst. Aktivitetsniveauet blandt medlemmerne er højt, og størstedelen deltager i foreningens arrangementer, netværk og kompetenceforløb.
Bygherreakademiet spiller en central rolle i foreningens arbejde med at opbygge faglighed i branchen.
Her blev 2025 et rekordår med den højeste omsætning til dato, hvilket vidner om en stigende efterspørgsel på kompetenceudvikling blandt bygherrer. Aktiviteterne spænder fra konferencer og uddannelser til skræddersyede forløb for medlemsorganisationer, og Bygherreforeningen har i dag 24 faglige netværk, hvor medlemmer deler erfaringer og viden.
Sammensætning af bestyrelsen
Som en del af årsmødet var der også valg til bestyrelsen, hvor flere medlemmer var på valg. Erik Stoklund Larsen (Vejdirektoratet), Ingvar Sejr Hansen (By og Havn), formand Peter Fangel Poulsen (BAUHERR) og Mette Thiberg (EMCON) blev genvalgt, mens Henrik Rudfeld (Aarhus Kommune) blev valgt ind som ordinært medlem, efter et år som suppleant.
Samtidig blev Emilie Karlsbad, senior projektudviklingschef hos AKF Holding, og Lillian Rasch Madsen, vicedirektør i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden, valgt som suppleanter.
Gitte Elefsen (DSB Ejendomme) udtræder af bestyrelsen efter mange års arbejde, og der blev rettet en særlig tak for hendes store indsats.
Den øvrige bestyrelse består af næstformand Pia Nielsen (Boligkontoret Danmark), Anne Sonnichsen (NREP) samt Ole Kristian Bottheim og Peter Munk.
