Nogle sager er komplekse. Andre er mere lige til – men måske blot store. Fælles for alle vores sager er dog, at ingen kollega i Molt Wengel står alene med ansvaret – eller udfordringen med at få dem løst. For advokat Karina Darling Cornelius er dét en af styrkerne ved vores måde at arbejde på:

“Uanset hvor mange tvister eller spor der er i en sag, er der altid en kollega, jeg kan gå til. Og der er altid nogen, der har tid – og som ved noget helt særligt om lige netop dén problemstilling, jeg står overfor.”

I en konkret sag havde Karina brug for input fra flere forskellige kolleger – på tværs af teams og ekspertiser.

“Jeg gik til et andet team, hvor jeg blev mødt af teamets leder. Jeg forklarede konflikten, og han sagde straks: ”Send det over – så kigger jeg på det og tager med til mødet i morgen.” Mere skulle der ikke til. Og det er netop dén tilgang, der giver mig tryghed i hverdagen – og skaber værdi for kunden.”

Nedbrudte teamgrænser og en aktiv spørgekultur giver bedre rådgivning

Hos os rækker samarbejdet ud over de faste roller og teamopdelinger, og åbenhed og kvalitetssikring gennemsyrer alle niveauer. Det er en indgroet del af kulturen at dele, spørge og justere – uanset team og erfaring. Det betyder, at flere faglige øjne ser på sagerne undervejs. For kunden giver det sig til udslag i skarpere vurderinger, flere perspektiver og mere holdbare løsninger.

“Jeg sender aldrig komplekst materiale ud, uden en anden advokat har læst det igennem. Og det kan sagtens være en teamleder eller kollega fra et andet team. Det handler bare om, hvem der har den rette viden og det nødvendige overblik. Vi har hinandens ryg – og det mærker kunden.”

Tid til det, der tæller

Kulturen for fordybelse og faglig sparring understøttes af konkrete rammer: Faste tidspunkter uden møder, dedikerede fokusblokke, en ugentlig dag med ens team og en klar prioritering af tid til sparring. Det skaber ro til at tænke, tale og løse sagerne – ikke bare hurtigt, men også ordentligt.

“Vi er alle meget bevidste om, hvornår det er tid til fordybelse – og hvornår det er tid til sparring. Det gør, at der aldrig er nogen, der sidder fast alene. Og det betyder, at vi altid kan stå på mål for den rådgivning, vi giver.”

Et specialistfællesskab med kundens sag i centrum

For Karina er det netop kulturen, der gør forskellen, og der er flere af vores specialister, der har valgt Molt Wengel til, fordi de netop får tætte fagkolleger, specialiseret i de samme retsområder. Det er noget, der kan mærkes internt – men endnu vigtigere også helt ud til kunderne:

Der er ikke langt fra spørgsmål til kvalificeret sparring. Ikke langt fra idé til handling. Og det kommer ofte til udtryk ved, at der ikke er langt fra tvist til løsning. Fordi vi løfter i flok – og fordi ingen af os nogensinde står alene.

“Hos Molt Wengel er vi specialister – sammen. Og det er dét, der skaber de stærkeste resultater for kunderne.”

Vil du modtage vores nyhedsbreve?

Udfyld felterne nedenfor: