For præcis et år siden fremlagde tre ministre en ny national arkitekturpolitik, og på flere felter har den været med til at skubbe udviklingen den rigtige vej – men store udfordringer består.

Det er et år siden, at den nye nationale arkitekturpolitik blev præsenteret af hele tre ministre fra den daværende SVM-regering.

Dengang efterlyste vi, at den nye politik indeholdt flere af de helt konkrete og brugbare anbefalinger, som ekspertgruppen bag arkitekturpolitikken oprindeligt havde udarbejdet, og vi kritiserede, at arkitekturpolitikken dermed var blevet lidt for overordnet.

Men – i dag kan det konstateres, at den nationale arkitekturpolitik rent faktisk har været med til at bane vej for fremskridt på væsentlige felter: Mest tydeligt har den været med til at sætte ekstra fokus på, hvor vigtigt det er, at vi udnytter vores eksisterende bygninger via renovering og transformation, og at det fremover skal ske i langt større skala.

Da arkitekturpolitikken blev præsenteret, opsummerede daværende social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen ambitionen om at bevare mere med disse velvalgte ord: ”Vi skal være bedre til at bevare de bygninger, vi allerede har – for klimaets skyld og for vores fælles kulturarv. Nedrivning bør altid være sidste udvej.”

Så klart var budskabet, og i den nationale arkitekturpolitik blev det fastslået, at det skal være en præmis for byggesektoren, at den skal fokusere på vedligeholdelse, renovering og transformation fremfor nedrivning og nybyggeri.

Det lyder måske ikke så epokegørende. Men tænk et kort øjeblik over, hvor meget der er sket i de seneste og i løbet af det sidste år i særdeleshed. Her er kendsgerningen, at holdningerne til renovering og transformation har rykket sig markant.

“En samlet byggebranche er parat til at sætte gang i renovering og transformation i et helt andet omfang, når vi forhåbentligt snart får bedre rammer og regler, som praktisk og økonomisk gør det mere attraktivt at bevare.” Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Rent politisk var renovering og transformation for ret kort tid siden perifere temaer, som kun optog ganske få politikere på Christiansborg, ligesom de færreste lokalpolitikere for alvor var optaget af at udnytte mulighederne i vores eksisterende bygningsmasse.

Men efter folketingsvalget og de langstrakte regeringsforhandlinger blev der som bekendt publiceret et regeringsgrundlag for den nye SSFRM-regering, og dette regeringsgrundlag var spækket med vigtige nedslag inden for byggeri og boligpolitik. Og vigtigheden af renovering og transformation bIev fremhævet.

Efterfølgende har den nye boligminister – Jacob Mark – effektivt grebet depechen fra Sophie Hæstorp Andersen og har gjort renovering og transformation til en mærkesag. Vi kan også se, at han får solid opbakning fra de fleste partier på Borgen, ligesom vi i kommunerne kan spore en voksende bevidsthed om gevinsterne ved at renovere og transformere. 

Den nye politiske interesse understøttes af arbejdet med at revidere bygningsreglementet. En samlet byggebranche er parat til at sætte gang i renovering og transformation i et helt andet omfang, når vi forhåbentligt snart får bedre rammer og regler, som praktisk og økonomisk gør det mere attraktivt at bevare.

Arkitekturpolitikken lagde også op til en mere helhedsorienteret arealplanlægning, og dette vigtige tema er ligeledes rykket højere op på den politiske dagsorden, hvilket blandt andet etableringen af By-, Land- og Transportministeriet efter valget var et udtryk for. Endnu er der ikke sket så meget konkret, og for kort tid siden måtte den ansvarlige minister, Signe Munk, overlade posten til partifællen Karina Lorentzen på grund af stress. Men alt tyder på, at der kommer væsentlige udspil i det nye år, når den helhedsplan, som skal støtte udviklingen i landdistrikterne og sikre bedre balance mellem land og by, præsenteres.

Der kan bestemt også udpeges felter, hvor arkitekturpolitikken satte lys på de rigtige udfordringer, men hvor der ikke er sket ret meget. For eksempel lagde politikken op til, at brugen af bæredygtige materialer skal fremmes, og at det er vigtigt at styrke forskning og udvikling i bæredygtigt og cirkulært byggeri. Men desværre forskes der fortsat alt for lidt i at udvikle metoder og praksisser, der kan styrke den grønne omstilling af byggesektoren. Det er uklogt. For med en styrket forskningsindsats, vil vi kunne accelerere tempoet i omstillingen og sikre os mod løsninger, der kan vise sig ikke at holde.

Samlet set har arkitekturpolitikken dog været med til at opstille pejlemærker, som flere politikere er begyndt at styre efter, og den er også med til at understrege, at arkitekter og arkitektfirmaer kan være med til at komme med løsninger på flere af de store udfordringer, som samfundet står overfor.

Derfor er det også vigtigt, at arkitektfirmaer bliver ved med at deltage i den offentlige debat, og netop den pointe blev fremhævet af Jan Gehl for få dage siden. Han appellerede til, at arkitekter bliver mere synlige i samfundsdebatten, og han pegede på, hvordan der blandt vælgere og politikere er kommet langt større fokus på for eksempel manglen på betalbare boliger, døde bykerner, for lidt blandede byer, for lidt biodiversitet, affolkning af yderområder og ikke mindst behovet for et mere bæredygtigt byggeri. Alt sammen emner, som med langt større alvor og intensitet er begyndt at blive debatteret.

”Med de samfundsudfordringer, vi står overfor, og med vores viden om mulige løsninger vil jeg mene, at det nærmest forpligter arkitekter til at give deres besyv med. Vi skal kunne vise vejen,” fastslog Jan Gehl.

Dette indlæg er også bragt af Byrummonitor 
 

Vil du have flere nyheder? Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev hér

Her får du faglige og politiske nyheder og analyser fra Danske Arkitektvirksomheder samt tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events med stor relevans for arkitektbranchen.