Den 8.-12. juli kan du du blive klogere på, hvad det vil sige at være møbelpolstrer, hvis du kigger forbi den Den Gamle By.

Møbelpolstrer Bo Thuelund og to af hans lærlinge, Anna og Nanna, kan du møde i Den Gamle By i Aarhus.
Den 8. juli til 12. juli 2026
i Den Gamle Bys åbningstid
kl. 10:00 til 17:00
Møbelpolstrerne åbner dørene til tømrerværkstedet i Den Gamle By fra kl. 10.00 til 17.00. Her kan du opleve de professionelle polstrere i aktion, få en snak med de to lærlinge om deres uddannelsesvalg og blive klogere på, hvad faget kan udrette. Du får også mulighed for selv at prøve kræfter med håndværket.
Se to Arne Jacobsen-stole få nyt liv
Som noget særligt arbejder polstrerne i år med restaureringen af to originale Liljen-stole fra 1970, designet af Arne Jacobsen. Stolene er ikoniske eksempler på dansk design og repræsenterer en betydningsfuld del af dansk design- og håndværkshistorie.
Restaurering af designmøbler fordrer særlig viden og nænsomme metoder for at bevare møblets unikke karakter og værdi. Det er netop en af polstrernes spidskompetencer at give gamle og slidte kvalitetsmøbler nyt liv.
Polstrenes værksted er blevet en tradition
Det er ikke første gang, polstrerne viser håndværket frem i Den Gamle By. Polstrermester Bo Thuelund har siden sommeren 2022 budt indenfor på værkstedet til en snak om det gode håndværk, og hvordan man får kvalitetsmøbler til at holde i generationer.
“Jeg glæder mig til i Ã¥r at vise faget frem sammen med Anna og Nanna. MÃ¥ske bliver der sÃ¥et nogle frø i forhold til uddannelsesvalg hos nogle af de børn og unge, der besøger os. Det hÃ¥ber jeg,” siger Bo Thuelund.
Håndværket skal tales op og fornemmes
Bygningschef i Den Gamle By, Niels Meyer, er glad for samarbejdet med polstrene.
“Det er vigtigt, at der hele tiden kommer nye generationer ind i vores hÃ¥ndværk. Derfor skal hÃ¥ndværket tales op, man skal møde rollemodeller, og man skal fornemme, at det er interessante og stolte fag,” udtaler Niels Meyer.
Håndværk formidles i Den Gamle By på alle hverdage i højsæsonen. Det sker gennem rådgivning, kurser, opgaver ud af huset og ved den daglige formidling i Den Gamle By. Der kommer årligt mere end 500.000 gæster i Den Gamle By, så der er gode chancer for at påvirke i en positiv retning.

Foto udlånt af Den Gamle By: Bygningschef Niels Meyer.
Læs også
-
Søg op til 1 mio. kr. til at modne løsninger, der øger genanvendelsen af byggematerialer
Realdania søger mindre virksomheder, der arbejder med genanvendelse af byggematerialer.
-
Håndværkere drukner i byggeaffald, de ikke kan komme af med
En pludselig ændring af praksis betyder, at mange virksomheder ikke længere kan få afhentet byggeaffald, hvis det indeholder rester af mineraluld.
-
Mens en byrde afskaffes komme en ny og større til
Erhvervslivet trygler politikerne om at reducere den dyne af byrder, der koster virksomhederne milliarder i ren administration. Så når det sker, bør politikerne også have ros, mener Dansk Håndværk.


