Du er dygtig til dit fag, men pludselig handler hverdagen også om at motivere medarbejdere, håndtere konflikter, vise retningen og få det hele til at hænge sammen som leder.
Selvom effektiv ledelse er fundamentet for godt håndværk og en sund forretning, er det ikke noget, man lærer på teknisk skole eller i læretiden. Det er heller ikke noget, man tilegner sig fra den ene dag til den anden. Det kan de fleste mestre skrive under på.
Mange kan til gengæld også skrive under på, at Dansk Håndværks Lederuddannelse har hjulpet dem godt på vej. Den kan du læse mere om nedenfor – og måske skal du med på næste hold?
Lederuddannelsen har holdopstart i både Greve og Kolding i november 2026, se datoer.
Lederuddannelsen er for alle i virksomheden med ledelsesansvar
Lederuddannelsen er skræddersyet i samarbejde med Inzpirator, så både ejer og ansatte med ledelsesopgaver får konkrete redskaber til at lede med større selvsikkerhed, bedre resultater og stærkere relationer i virksomheden. Uddannelsen har et praktisk fokus og tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
To stærke ledelsesprofiler står for undervisningen

Tv. Arent Jensen, underviser på Lederuddannelsen. Th. Ken Rosser, underviser og ansvarlig for Lederuddannelsen.
Ifølge Ken Rosser, der er ansvarlig for Lederuddannelsen og samtidig en af uddannelsens to undervisere, er der god grund til at se ledelse som et håndværk i sig selv.
– Som leder skal du kunne håndtere en lang række situationer, der handler om kommunikation og relationer. Du skal forstå gruppedynamikker og kunne se bag om de reaktioner og problemstillinger, du møder i hverdagen som leder.
Det handler med andre ord om viden og indsigt, der styrker dig i lederrollen – kompetencer, som begge undervisere har stor erfaring med at formidle.
Ken Rosser har 47 år i Forsvaret bag sig og mere end 40 års erfaring med ledelse. Han er uddannet LEAN Manager samt coach, mentor og vejleder. Den erfaring bruger han i dag til at skabe synlige resultater for både den enkelte deltager og virksomheden.
Arent Jensen er specialist i klar kommunikation på alle niveauer – både på tværs af organisationen og mellem ledelse og medarbejdere, hvor mange af hverdagens udfordringer opstår. Med redskaber inden for motivation, coaching, forandringsledelse og værdiforankring lærer han deltagerne at skabe positiv udvikling og varige forandringer i virksomheden.
Er du i tvivl? SÃ¥ tag en snak med Ken Rosser
Har du brug for at drøfte behovene i din virksomhed, kan du få en uforpligtende samtale med Ken Rosser om, hvad Lederuddannelsen kan gøre for dig og din virksomhed.
Få økonomisk tilskud til Lederuddannelsen
Både mester og ledende medarbejdere kan få VEU-tilskud, der er på 137,47 kr. pr. time. For medarbejdere gives endvidere tilskud fra Håndværkets Udviklingsfond med 110,20 kr. pr. time.
Læs også
-
Søg op til 1 mio. kr. til at modne løsninger, der øger genanvendelsen af byggematerialer
Realdania søger mindre virksomheder, der arbejder med genanvendelse af byggematerialer.
-
Dansk Håndværks direktør havde tre råd til gør-det-selv-folket
Dansk HÃ¥ndværks direktør gæstede Go’ morgen Danmark den 17. juli i et indslag om danskernes store lyst til selv at gribe værktøjet.
-
Sådan får du mere ud af dine opslag på sociale medier
Hver dag deler håndværksvirksomheder deres arbejde på sociale medier. Men en undersøgelse peger på, at de med enkle justeringer – som ikke behøver at koste ekstra tid – kan få langt mere ud af deres opslag.

