Halvdelen af alt byggeri udskydes

Trods mange politiske ønsker om at fremme den grønne omstilling og udvikle flere billige boliger oplever bygherrerne i stigende grad, at deres projekter går i stå. Byggeriet havde rekordstore ambitioner, da man gik ind i 2025, men kun halvdelen af alle store projekter er blevet igangsat.

Mange er udskudt til 2026, hvor der igen er rekordudsigter med planlagte projekter for 161,5 mia. kr. Særligt er det grønne energiprojekter, som går i stå, men også boligprojekter har svært ved at komme i gang.

Projekterne bremses blandt andet af finansieringsudfordringer, borgermodstand og myndighedsbehandling. Omvendt er der et stigende fokus på transformation af eksisterende byggeri samt på lærlinge i branchen. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen og Byggefakta – Powered by Hubexo udgiver i dag.

Optimistisk indgang til 2025

Byggeriet så ud til for alvor at have fået vind i sejlene, da man gik ind i 2025. Inden året gik i gang, var der spået store bygge- og anlægsprojekter med en byggesum på 151 mia. kr. Nu, hvor året næsten er omme, er der blot realiseret 79 mia. kr. Blot 567 ud af 1.034 projekter er kommet i gang som planlagt, hvilket svarer til kun 52%.

“Den rekordlave realiseringsgrad i 2025 skyldes, at ca. to ud af tre store projekter inden for energi og infrastruktur udskydes eller annulleres. De fleste solcelleanlæg og fjernvarmeprojekter er i år blevet udskudt eller annulleret,” fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta, som står bag Bygherrebarometeret sammen med Bygherreforeningen.

Han forklarer, at man kommer fra et ekstremt højt niveau i 2024, hvor den grønne omstilling af energisektoren var i fuld gang og medførte tocifrede vækstrater. Nu bliver mange projekter udskudt og aflyst. Nogle projekter er endda skudt til 2026, hvor der igen er rekordhøje ambitioner med projekter inden for energi og infrastruktur, der runder hele 53 mia. kr. Det er 10 pct. mere end sidste år.

Det er dog ikke kun energiprojekter, der har det svært. Mange boligprojekter kommer heller ikke i gang som planlagt.

“Der har siden 2022 været en stor pipeline af boligbyggerier, men en stor andel er blevet udskudt, så vi har skubbet en stor pulje af boliger foran os. I 2026 er der store boligbyggerier for 56,5 mia. kr. i pipelinen. Det er 9% mindre end i pipelinen for 2025. Til gengæld er der positive tendenser for realiseringen af projekterne. I 2023 blev kun 42% af de store boligbyggerier igangsat som planlagt. Det forventes at stige til 53% i 2025. Der er dog stadig et stykke op til perioden før 2020, hvor 77% af byggerierne blev igangsat som planlagt,” udtaler Rasmus Schulian.

Modstand mod byggeri vokser

Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen hæfter sig ved en længerevarende tendens som peger på, at det i stigende grad kniber med at komme i gang med de planlagte byggeprojekter

”Det er svært at få enderne til at mødes for landets professionelle bygherrer. De møder bl.a. modstand, når projekterne skal gennemføres, særligt inden for energisektoren, men også for udviklere af boliger. Der er store planer, men byggeprojekterne bremses af en lang række faktorer, og det er en tendens, vi har set over en årrække. Konkret betyder det, at vi går i stå med nogle af de forandringer, vi ønsker i vores samfund, herunder at sikre en grøn omstilling og skabe flere boliger i de store byer,” lyder en af konklusionerne fra Jesper Malm.

Vækst øst for Storebælt

Forudsigelserne for det kommende år er i Bygherrebarometeret også fordelt på landets regioner. Og ligesom i de foregående forudsigelser for byggeriet sker væksten øst for Storebælt.

Der er planer om at igangsætte projekter i 2026 for 71,3 mia. kr. i Hovedstaden og 31,5 milliarder på Sjælland. Det udgør 64 pct. af alle investeringer. Dette skyldes blandt andet at Københavnsområdet rummer 6 ud af de 10 største byggeprojekter næste år. Region Sjælland præges af aktiviteterne på Femern samt et stort nyt fængsel i Slagelse.

Midtjylland falder

Byggeriet omkring Aarhus og resten af Midtjylland er fortsat på et lavt niveau. Næste år er der byggeplaner for 23 mia. kr., hvilket er på niveau med 2024-2025, men langt under 2022 og 2023, hvor pipelinen rundede 30 mia. kr.

I de sidstnævnte år blev der bygget flere boliger end efterspørgslen kunne bære, og siden har der været en vis forsigtighed i Aarhus. Dominerende projekter i Midtjylland inkluderer et CO2-fangstanlæg i Aarhus til ca. 3 mia. kr. samt bolig- og erhvervsbyggeriet Prismet i Aarhus til ca. 1 mia. kr.

Syddanmark stiger

I Region Syddanmark er der planlagt projekter for 24,4 mia. kr., hvilket er en lille stigning på 5 pct. Regionen er domineret af et enkelt stort projekt, et datacenter i Varde, til estimeret 5 mia. kr., svarende til ca. 20 pct. af den samlede pipeline. Omvendt falder aktivitetsniveauet i Region Nordjylland med 3 pct. til 11,4 mia. kr. Her udgør energi og infrastruktur hele 45 pct. af pipelinen for 2026 – særligt domineret af biogas- og solcelleanlæg. I Nordjylland er der også planlagt en del forsvarsbyggeri.

Bæredygtighed fylder mere

Jesper Malm, chef for politik og kommunikation i Bygherreforeningen, fortæller, at byggebranchen over en årrække har været meget optaget af bæredygtighed. Det udmønter sig konkret i en øget prioritering af mulighederne for at renovere og transformere eksisterende byggeri frem for at bygge nyt.

”Landets bygherrer forventer, at særligt renovering og transformationsprojekter vil fylde mere det kommende år. 65 pct. forventer en stigning på dette område. Det er en stigning på 7 procentpoint siden undersøgelsen i foråret og hele 20 procentpoint siden 2023,” udtaler Jesper Malm.

Dette understøttes også af, at netop renovering og transformation er en top tre-prioritering, når det handler om, hvordan man arbejder med miljømæssig bæredygtighed blandt landets bygherrer. Desuden er genbrug/genanvendelse af materialer blevet en ny top seks indsats, hvilket blot understreger et nyt fokus på, hvordan man giver eksisterende byggeri og ressourcer nyt liv.

Fokus på lærlinge

En anden væsentlig detalje er, at bygherrerne i Danmark har fået en helt ny bevidsthed om lærlingenes forhold på landets byggepladser. Det er et område, hvor der har været meget fokus som følge af en række tv-udsendelser på DR’s kanaler.

”Vi kan se, at bygherrerne i langt højere grad end tidligere prioriterer krav i udbud om lærlinge eller praktikanter. Dette område er en regulær højdespringer, når det handler om social bæredygtighed. Scoren går fra en fremgangsrig score på 3,3 i foråret til hele 4,1 i denne måling. Området er det mest prioriterede blandt landets bygherrer, og det kan hænge sammen med et stigende fokus på lærlinge, bl.a. i en række udsendelser fra DR, samt en øget bevidsthed om, at branchen skal gøre mere for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i fremtiden,” slutter Jesper Malm.

Kom med til morgenmøde den 15. december kl. 08, hvor hele Bygherrebarometeret bliver præsenteret. Tilmeld dig her.

Hovedkonklusioner fra Bygherrebarometeret

• Byggeriet har i 2026 en rekordstor pipeline på i alt næsten 161,5 mia. kr. Det er markant mere end for bare to år siden, hvor tallet var 137 mia. kr. Denne udvikling understøttes af en rundspørge blandt Bygherreforeningens medlemmer, hvor 39% siger, at de forventer en stigende økonomisk volumen af kommende projekter de næste 12 måneder – en stigning fra foråret, hvor tallet lå på 33%.

 

• I 2026 vil der igen være store ambitioner inden for energi og infrastruktur, der udgør projekter for over 53 mia. kr. Det er en markant større del af den samlede projektsum end for fem år siden, særligt på grund af omstillingen af energisektoren. Udrulningen af Infrastrukturplan 2035 har også bidraget væsentligt til stigningen.

 

• Projekterne i 2026 er markant større end i 2025. Den gennemsnitlige projektværdi er 171 mio. kr. i 2026 mod 146 mio. kr. i 2025. Medianværdien har dog ligget relativt stabilt omkring 90 mio. kr. de seneste år. En væsentlig del af den stigende pipeline kan tilskrives offentligt finansierede projekter, særligt energiprojekter og store erhvervsbyggerier som fx datacentre.

 

• Trods en meget stor pipeline i år, og til dels sidste år, er erfaringen fra de seneste år, at rekordmeget byggeri bliver udskudt. Blot 52 pct. af alle store byggerier, som blev planlagt at gå i gang i 2025, blev påbegyndt. Det var kun 567 ud af 1.034 planlagte projekter, som blev igangsat. Den rekordlave realiseringsgrad i 2025 skyldes, at ca. to ud af tre store projekter inden for energi og infrastruktur udskydes eller annulleres. De fleste solcelleanlæg og fjernvarmeprojekter er i år blevet udskudt eller annulleret.

• Der tegner sig generelt en tendens i byggeriet, hvor det bliver sværere og sværere at gennemføre planlagt byggeri. I 2017 blev omkring 81 pct. af alle planlagte projekter gennemført. I 2025 var det blot 52%.

 

• Der er planlagt boligprojekter for 56,5 mia. kr. i 2026, hvilket er 9% færre end i 2025. Der har været en relativt lav realiseringsgrad på dette område de senere år, men dette er bedret en smule, og viser positive tendenser. I 2025 blev 53% af alle projekter igangsat mod blot 47% året før. Særligt i Østdanmark ses positive tendenser inden for boligbyggeri. Realiseringsgraden er dog stadig væsentligt lavere end i årene før 2020 og Covid-19-pandemien.

 

• Der er generelt en positiv udvikling i Region Hovedstaden, som indeholder 44 pct. af den samlede pipeline. Her er byggeplaner for i alt 71 mia. kr. 6 ud af de 10 største projekter i pipelinen for næste år har adresse i regionen, herunder fjernvarmeudbygning for over 5 mia. kr. og offentligt finansierede erhvervsbyggerier til UNICEF og Nationalbanken.

 

• Det er kun halvdelen af byggeprojekterne, der blev gennemført i Hovedstaden i 2025. Den lave realisering i 2025 skyldes til dels, at Svanemøllen Skybrudstunnel til 2,7 mia. kr. er udskudt fra 2025 til 2026. Inden for boliger og erhverv er der generelt også udskudt relativt mange projekter fra 2025 til 2026, hvilket medvirker til en større pipeline.

 

• Vestforbrændingen står til at blive landets største bygherre i 2026 med 10 projekter og en samlet projektsum på 7,6 mia. kr. På de næste pladser kommer HOFOR med 10 projekter til 4,6 mia. kr. samt Vejdirektoratet med hele 35 projekter til en samlet sum på 3,7 mia. kr. To bygherrer med boligprojekter er på top 10: KAB og AG Gruppen.

 

• Landets største byggeprojekter domineres af fire energiprojekter, som skal understøtte en grøn omstilling i Danmark. Vestforbrænding er bygherre for to store projekter: Varmeplan 2030, der omhandler fjernvarme, samt CO2-fangstanlægget i Glostrup. I Aarhus er der opstart på et stort CO2-fangstanlæg ledet af Kredsløb. Desuden opføres et anlæg, som kan omdanne grøn strøm til brændstof i Vordingborg ved Arcadia eFuels. Samlet set udgør disse projekter 13,4 mia. kr.

 

• Landets bygherrer forventer, at særligt renovering og transformationsprojekter kommer til at fylde mere det kommende år. 65% forventer en stigning på dette område, hvilket er en stigning på 7 procentpoint siden undersøgelsen i foråret og hele 20 procentpoint siden 2023. Dette understøttes også af, at netop renovering og transformation er en top tre-prioritering, når det handler om, hvordan man arbejder med miljømæssig bæredygtighed blandt landets bygherrer. Desuden er genbrug/genanvendelse af materialer en ny top seks-indsats, hvilket understreger et nyt fokus på, hvordan man giver eksisterende byggeri og ressourcer nyt liv.

 

• Bygherrerne har i langt højere grad fokus på krav i udbud om lærlinge eller praktikanter end tidligere. Dette område er en regulær højdespringer inden for social bæredygtighed. Scoren er steget fra en 3,3 i foråret til hele 4,1 i denne måling. Området er det mest prioriterede blandt landets bygherrer, hvilket kan hænge sammen med et stigende fokus på lærlinge, blandt andet i en række udsendelser fra DR.

 

• Byggebranchen skal, ligesom resten af samfundet, forholde sig til en række udefrakommende faktorer. Her fastslår Nationalbanken i den seneste analyse, at Danmark, og hermed også byggebranchen, skal have fokus på robusthed og styrke beredskabet, særligt omkring den finansielle sektor. Desuden er der et opmærksomhedspunkt om, at man ønsker fortsat fremdrift i den globale grønne omstilling, da det er nødvendigt for på sigt at opretholde en robust dansk økonomi. Man forventer en moderat vækst på omkring 2 pct., samt en stabil inflation.

Fakta om Bygherrebarometeret

Bygherrebarometeret giver et aktuelt overblik over den økonomiske og aktivitetsmæssige udvikling i byggebranchen, herunder et konkret indblik i byggeriets byggepipeline. Det er et overblik over summen af bygge- og anlægsprojekter, der er planlagt til at gå i gang inden for de kommende 12 måneder med en projektsum på over 40 mio. kr., hvoraf de fleste igangsættes af professionelle og institutionelle bygherreorganisationer. Desuden underbygges Bygherrebarometeret af en aktuel spørgeskemaundersøgelse blandt landets professionelle bygherrer, som er blevet bedt om at vurdere særlige udfordringer og prioriteringer det kommende år.

Bygherrebarometeret udgives for at give byggebranchen et større indblik i de projekter, der er på vej, og sikre, at de forskellige aktører i højere grad planlægger og tilrettelægger deres aktiviteter i forhold til den aktuelle udvikling i samfundsøkonomien og bygge- og anlægsbranchen. Bygherrebarometeret er udgivet i samarbejde mellem Bygherreforeningen og Byggefakta – Powered by Hubexo.

I morgen, den 16. december kl. 08, præsenterer vi hele Bygherrebarometeret. Skynd at tilmelde dig her

 

Pipeline for 2026 – sum og antal projekter (mio kr.) plus realiseringsgrad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pipeline hovedgrupper 2026 (mio. kr.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Pipeline Bygherretyper 2026 (mio. kr.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs hele Bygherrebarometeret her.