Københavns Kommune tester som de første i landet regnvandsbede opført i genbrugsbeton. Det har potentiale til både at håndtere fremtidens regnskyl og reducere CO₂-udledningen markant. Men vejen fra nedrivningsmateriale til nyt anlæg er præget af komplekse regler og skarpe skel mellem affald og ressourcer, fortæller Sigurd Hoffmann Buhl, bæredygtighedsspecialist i Teknik- og Miljøforvaltningen. På Bygherrefestival 2026 deler han og projektleder Ditte Erritsø Sørensen erfaringer og konkrete greb til, hvordan bygherrer kan navigere i systemet og få genbrug til at lykkes.
Svinger man i forårsvejret forbi Sigurdsgade på Nørrebro i København, kan man se noget, der aldrig før er set. Her har Københavns Kommune anlagt prototypen på regnvandsbede lavet af genbrugt beton. Med genbrugt beton kan man etablere regnvandsbede, som er i stand til at håndtere de større regnskyl, klimaforandringerne fremover vil bringe med sig, og samtidig kan anlægges med langt mindre CO2-udledning og minimalt træk på knappe naturressourcer.
Det fortæller Sigurd Hoffmann Buhl, som er bæredygtighedsspecialist i Miljø- og Teknikforvaltningens bygherreafdeling. Projektet viser et stort potentiale for genbrugsbeton i anlæg og er genstand for en faglig session ved Bygherrefestival 2026, hvor Sigurd Hoffmann Buhl og projektleder i Københavns Kommune Ditte Juul Erritsø Sørensen vil fortælle om deres erfaringer.
En af de erfaringer har været, at der er store praktiske, og ikke mindst bureaukratiske, udfordringer ved at bruge nedrivningsmaterialer.
Myndighedsbehandling er ikke gearet til genbrug i anlæg
”I vores samfund lige nu har vi en meget opdelt tilgang til, hvad der er hvad. Vi har en myndighedsopgørelse af, hvad der er materialer, og hvad der er affald, og det er ofte svært at hoppe fra den ene kategori til den anden,” siger Sigurd Hoffmann Buhl og fortsætter:
”Vores system er gearet til at genbruge nogle ting, men er ikke gearet til at lave de her krydsforbindelser mellem byggeri og anlæg. På trods af at vi har nogle enormt store fordele i anlæg, da de krav, der stilles, er væsentligt lavere end i byggeri. Hvis det her klimabed knækker, er der ikke nogen, der kommer til skade. Der er ikke nogen kælder, der bliver oversvømmet. Men hvis noget går galt med genbrugsbeton i byggeri, kan konsekvenserne være en hel del større.”
Netop de lave statiske krav til beton i regnvandsbede har været afgørende for pilotprojektet.
”Det første, vi gjorde, var at sænke kravene til betonen gevaldigt. Den beton, der er i andre klimabede, er lavet til, at en lastbil ville kunne holde oven på det. Når vi slækker på de krav, åbner det lige pludselig muligheden for de her genbrugselementer.”
Kan vise vejen for andre kommuner
Når kommunen trods de store udfordringer er lykkedes med at få projektet i luften, skyldes det blandt andet, at København som landets største kommune har mange ressourcer at trække på. Og så har en pæn portion ihærdighed og held også været nødvendig.
”Der er alle mulige systemer, der bremser for genbrug. Hvis det skal blive en realitet, handler det om, at man skal få nej rigtig mange gange, men så prøve igen. Som bygherre har vi været i dialog med affaldsmyndighederne, både i København og Odense, for at finde vej igennem krav og processer for at sikre der kunne bruges genbrugsbeton.”
Håbet er, at Københavns arbejde med genbrugsbeton i klimabede over de næste år vil vænne myndighederne til at behandle denne type projekter. Det kan forhåbentlig gøre det muligt også for andre bygherrer at arbejde med genbrugsbeton.
Men Sigurd Hoffmann Buhl vil også allerede på Bygherrefestivalen give konkrete tips til, hvordan man finder vej i de til tider kringlede myndighedsbehandlinger, man skal igennem, når man vil bruge genbrugsbeton.
”Til festivalen vil jeg dele en flyer ud, der handler om, hvordan man kommer igennem de her gates og får rekategoriseret sin beton som noget, man kan bruge igen. Fordi det er virkelig en labyrint, hvis man starter fra bunden, ” afslutter Sigurd Hoffmann Buhl.
