Nye trusler: Bygherrerne skal også arbejde med beskyttelse og sikkerhed

6. oktober 2025 | Bygherreforeningen

Nye trusler: Bygherrerne skal også arbejde med beskyttelse og sikkerhed

Uønskede droneaktiviteter over Danmark, milliarder til forsvar og sikkerhed samt nyt lovforslag som giver staten bemyndigelse til at kræve sikringsrum i nybyggeri. Ingen kan længere være i tvivl om, at sikkerhed kommer på dagsordenen også for landets bygherrer. Øget fokus på sikkerhed og beredskab skaber også en række udfordringer i en byggebranche som på mange måder er i fuld gang med en bæredygtig omstilling. Fx er det svært at opføre en bygning med beskyttelsesrum, hvis den samtidig skal overholde de nye klimakrav, lød det fra en gruppe af Bygherreforeningens medlemmer på en workshop for to uger siden. Læs her hvordan bygherrerne ser på byggeriets rolle i forhold til at øge sikkerheden og beredskabet i Danmark.

Byggeriet kommer til at spille en hovedrolle i at sikre øget beredskab og sikkerhed i Danmark. Det var konklusionen fra en gruppe af Bygherreforeningens medlemmer, der den 18. september var inviteret til visionsworkshop om, hvordan sikkerhed og beredskab vil indvirke på bygherrernes opgaver i fremtiden. Siden da har Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab varslet en lovændring, som giver staten, øgede beføjelser i forhold til opførelse af bl.a. beskyttelse- og sikringsrum også i privat boligbyggeri. Sikkerhed ser dermed ud til at blive en ny og afgørende disciplin for landets bygherrer. 

Dronehændelser aktualiserer 

“Det her er den nye virkelighed for Danmark og for mange andre lande.” Sådan lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard oven på de chokerende dronehændelser i dansk luftrum fra et par uger siden. Og ingen kan længere være i tvivl om, at det ændrede trusselsbillede for Danmark, kalder på en ny tilgang til beredskab og sikkerhed. Ikke alene omkring kritisk infrastruktur og samfundsbærende institutioner. Men også i helt almindeligt boligbyggeri. 

Derfor samlede Bygherreforeningen for et par uger siden en gruppe brancherepræsentanter til en diskussion om, hvordan byggeriet bedst muligt kan arbejde med de nye trusler og være på forkant med situationen.  

Politisk chef Jesper Malm stod i spidsen for den interne workshop og kan fortælle, at flere af foreningens medlemmer peger på usikkerhed i forhold til, hvordan man griber den alvorlige opgave an. 

“Alle kan godt se, at vi skal opprioritere sikkerheden og arbejde med nye løsninger. Men der er en stor usikkerhed om, hvordan man oversætter et konkret trusselsbillede til nye tidssvarende løsninger. Under kolde krig var der behov for en slags løsninger. I den nuværende hybridkrig skal vi måske tænke anderledes. Men medlemmerne er usikre på, hvordan de skaber de gode løsninger.”  

Sikkerhed er ikke bæredygtigt 

Desuden åbner det øgede fokus på sikkerhed et oplagt dilemma. Sikkerhed og tung betonafskærmning spiller ikke særlig godt sammen med bæredygtighed. 

“Vi er i gang med at lave en bæredygtig transformation af vores branche. Men sikkerhed og beskyttelse er som udgangspunkt ikke bæredygtigt og kan ikke altid opføres inden for de stadig skærpede klimakrav. Det er vi nødt til at diskutere,” uddyber Jesper Malm. 

Nyt lovforslag fra minister 

”Helt konkret er der i sidste uge sendt et nyt lovforslag ud fra regeringen, der giver ministeren for samfundssikkerhed og beredskab beføjelser til at kræve opførelse af beskyttelsesrum eller sikringsrum i en stor del af alt nybyggeri. Hvis dette krav udmøntes, vil meget nybyggeri ikke kunne gennemføres inden for de nuværende klimakrav. Desuden vil det naturligvis også fordyre masser af byggeprojekter”, vurderer den politiske chef i Bygherreforeningen.  

“Sikkerhed er lidt en gamechanger i vores branche og vi skal naturligvis sørge for, at vores forsvarsfokus ikke tilsidesætter de mange stærke initiativer vi har lige nu for både at sænke CO2 og mindske vores ressourceforbrug. Så vi skal finde nye måder at håndtere det på. For hvis vi ikke finder veje til at mindske vores ressourceforbrug på, stiller vi os også dårligere som samfund i fremtiden,” udtaler Jesper Malm.  

Mangler viden om sikkerhedsløsninger 

Han kan desuden berette, at mange af bygherrernes medlemmer efterspørger viden om, hvordan byggeriet skaber de gode løsninger, som passer til det aktuelle trusselsbillede, hvad enten det er droner eller andre former for anslag på det danske samfund. Desuden peger bygherrerne på, at Danmark i jagten på sikkerhed ikke må glemme funktionalitet, æstetik og det demokratiske fundament.  

“Medlemmerne påpeger, at de valgte løsninger bør tage udgangspunkt i vores demokratiske livssyn og ikke efterlade nogen befolkningsgrupper uden et sikkerhedsnet i skærperede situationer. Desuden må vi ikke glemme vores ønske om funktionalitet og æstetik. I så fald har vi allerede tabt første runde til de samfund som vil os det dårligt, lød det fra vores medlemmer,” slutter Jesper Malm. 

Bygherreforeningen planlægger møde med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab for at præsentere bygherrernes synspunkter. Hvis du har indspil til denne dagsorden kan du skrive til Jesper Malm, jm@bygherreforeningen.dk.  

Bygherrernes pointer omkring sikkerhed 

xxxxx

Nedenstående er opsamling af en række pointer og anbefalinger fra bygherrernes medlemmer i forhold til en øget sikkerhed og beredskabsfokus i byggebranchen: 

  • Der er et dilemma mellem at ville øge beredskabet og bygge til sikkerhed og samtidig have store klima- og miljøhensyn. 
  • Når vi bygger forsvarsanlæg, og øget beskyttelse, kan vi med fordel tænke merværdi ind i investeringerne. Altså at de ekstra elementer kan bruges til andre formål i fredstid. 
  • Folketinget har sat en del af de gængse regler og høringsprocesser ud af kraft på centrale forsvars- og sikkerhedsinvesteringer. Herunder også byggeri. Det rummer en række fordele, men kan også give bagslag i forhold til en folkelig opbakning til nødvendige anlæg. 
  • Det er ofte meget svært og tidskrævende at få sikkerhedsgodkendt centrale medarbejdere i byggeprojekter. Bl.a. fordi en sikkerhedsgodkendelse på et projekt ikke kan overføres til det næste. 
  • Vi har brug for at oversætte trusselsbilleder til konkrete sikkerhedsløsninger i byggeriet. Bygherrerne savner videndeling og inspiration og opfordrer til, at der etableres fora for videndeling omkring metoder og ikke mindst processer. 
  • Vi kan ikke bygge til alle trusler og situationer. Vi har brug for politiske prioriteringer om, hvad der er vigtigst. Omvendt skal vi lave løsninger, som kan fungere lokalt. Derfor kan vi ikke vente på at central lovgivning skal definere alle krav og niveauer af beskyttelse.  
  • Vi skal huske, at de løsninger, vi laver, skal afspejle de værdier, vi kærer os om. Derfor kan de med fordel indeholde fundamentale demokratiske værdier og principper for, at vi ikke lader nogen i stikken. Det gælder fx børn og psykisk sårbare. 
  • Glem ikke æstetikken. Sikkerhed må ikke være grimt og gøre vores liv fattigere. Så har vi allerede tabt første runde til de aktører, som vil os det dårligt. 
  • Vi skal huske at bruge og anvende de beskyttelsesrum som allerede findes. Og vi skal overveje om der er anlæg eller installationer som relativt nemt kan omdannes til beskyttelsesrum. Fx metro, parkeringskældre eller lignende. Det gør måske at vi ikke skal bygge helt så mange nye.