TBB2025.3 / Sag nr. BS-35657-2023-VLR
Vestre Landsrets dom
Retten i Kolding har den 10. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS-6381/2022-KOL og BS-12781/2022-KOL).
Påstande
BS-36874/2023-VLR (hovedsagen):
Appellanten, HE, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.
De indstævnte, BH1 og BH2, har påstået dommen stadfæstet, dog således at HE skal betale yderligere 3.428,60 kr. i sagsomkostninger for byretten.
BS-35657/2023-VLR (adcitationssagen):
Appellanten, UE A/S, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.
Indstævnte, HE har påstået dommen stadfæstet, dog således at UE A/S skal betale yderligere 3.428,60 kr. i sagsomkostninger for byretten.
Supplerende sagsfremstilling
Den 10. juni 2014 skrev HE1 følgende til UE A/S
»Kunden vil gerne have en merpris på muret- rygning/ grater ? Tagstenen bliver, en Dan-tegl model Gammel Dansk. I forhold til en Højslev, hvor meget er den billigere ?«
UE A/S svarede samme dag således:
»Merpris for muret rygning / grater ….. 8000,-
Der er ingen forskel i prisen om det er RT 806 eller en gl. dansk«.
BH1 og BH2 har ved købsaftale af 21. september 2023 solgt ejendommen X-vej … med overtagelsesdag den 1. december 2023. BH1 og BH2 har inden overdragelse af ejendommen foretaget reparation af tagryggen og har afholdt en udgift på 145.000 kr. hertil.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af UE1, HE1 og BH1.
UE1 har supplerende forklaret, at UE2, som har fremsendt tilbuddet af 1. maj 2014 til HE1, er afgået ved døden i 2020 eller 2021.
På tidspunktet for tagentreprisen i 2014 var han ikke selv involveret i UE A/S idet han på daværende tidspunkt var ansat i et andet firma. Han har efterfølgende overtaget UE A/S fra sin far i et løbende generationsskifte. Han mener, at det løbende generationsskifte startede i 2014. Han er ikke selv uddannet murer.
Det var vanskeligt at genfinde mailkorrespondancen mellem UE2 og HE1, og de måtte have fat i deres it-firma, som kunne åbne UE2’s e-mails. Det var også et større arbejde at gennemsøge mailene, da adressen på ejendommen, X-vej
…, var stavet lidt anderledes i mailene, og derfor fandt de ikke mailkorrespondancen i første omgang. Han har alene fundet det tilbud, som er fremlagt i sagen, og han kan ikke se, at der skulle være fremsendt andre tilbud. Det er i overensstemmelse med almindelig praksis, at det blev angivet i tilbuddene, at Dansk Byggeris standardforbehold skulle være gældende. Det var også fortrykt i deres egen tilbudsskabelon.
Han blev første gang involveret i sagen i 2018, da han blev kontaktet af BH1. Foreholdt BH1’s forklaring for byretten om, at han i forbindelse med besigtigelsen af taget i 2018 skulle have sagt til BH1, at »det var ikke udover det, man måtte regne med af vedligehold på en muret rygning«, har han forklaret, at han ikke er enig i, at han skulle have sagt sådan til BH1. Han stod på jorden, da han besigtigede taget. Han kunne se, at der var noget galt, og det sagde han også til BH1. Det er ikke hans opfattelse, at han kan have givet BH1 det indtryk, at der ikke var et problem. Han har også nævnt flere gange for BH1 under besigtigelsen og i telefonsamtaler, at BH1 og BH2 måtte kontakte. Det, som han kunne se på besigtigelsen, var, at der var noget mørtel, der var smuldret. Han og BH1 talte ikke om andet end tagryggen. Der blev ikke talt om, at der skulle foretages undersøgelser af Teknologisk Institut. Han tænkte ikke på at orientere HE1 i forbindelse med besigtigelsen af taget i 2018. Han gav blot besked til BH1 og BH2 om, at de skulle gå til deres egen kontraktpart.
Foreholdt sms-besked af 4. oktober 2018 til BH1 har han oplyst, at han tror, at beskeden har sammenhæng med, at BH1 havde forsøgt at ringe til ham. Det skyldtes muligvis, at han havde talt med BH1 om, at han skulle beregne en pris på at få taget udbedret. UE A/S har ikke udført andet arbejde på ejendommen end tagryggen.
Han ved, at der har været flere entrepriser, som hans far og HE1 har samarbejdet om. Han kender ikke til dialogen mellem sin far og HE1, da han ikke har været til stede, og han har ikke selv samarbejdet med HE1.
Foreholdt foto 3 på ekstraktens side 194 af tagrygningen har han oplyst, at han ikke ud fra fotoet kan se, at der er et problem. Han kan kun se, at der er boret hul i mørtlen.
I oktober 2021 fortalte han HE1 i en telefonsamtale, at han syntes, at kravet fra BH1 og BH2 var forældet. Han fortalte i den forbindelse, at han tidligere havde talt med BH1 og BH2 telefonisk. Han oplyste ikke de præcise grunde til, hvorfor han mente, at kravet var forældet. Det var mest noget, han sagde, fordi der var gået så mange år, siden arbejdet blev udført. Han fortalte ikke om den tidligere sms-korrespondance med bygherrerne.
HE1 har forklaret, at han ikke har kunnet finde mailen med tilbuddet fra UE A/S, da den ikke har været arkiveret. Det tilbud, som er fremlagt i sagen, må være det, som han har modtaget. Han mener, at aftalen er blevet accepteret mundtligt.
Ved projektets start foreslog han i første omgang BH1 og BH2, at tagrygningen kunne laves på bånd. BH1 og BH2 ville dog gerne have en muret rygning. Det kan hans firma ikke udføre, men han kunne skaffe en murer. Han har tidligere arbejdet på byggepladser med UE A/S, og han vidste, at dette firma kendte til murede rygninger. Det var derfor helt oplagt for ham, at han skulle have UE A/S til at udføre arbejdet. Når han samarbejdede med UE A/S var der typisk tale om mindre entrepriser, og ofte blev aftaler indgået mundtligt.
Hvis de modtager en reklamation i hans firma, er han af den opfattelse, at de skal få udbedret manglen omgående og få løst problemet. Det er kunderne tilfredse med, og de vender tilbage. Det er første gang i de 35 år, hvor han har haft firmaet, at firmaet er involveret i en sag.
Han har én gang tidligere i omkring 2016 oplevet problemer med en muret rygning. Det er sædvanlig kutyme i branchen, at man kontakter sine samarbejdspartnere, hvis der opstår problemer.
Da han i 2021 blev kontaktet af BH2, kontaktede han UE1 et kvarter efter. Det kom bag på ham, da UE1 fortalte, at han godt kendte til problemet. Han var ikke klar over, at UE1 havde haft en forudgående dialog med BH1 og BH2. Han blev overrasket, da han så billeder af skaden.
Foreholdt e-mail af 7. december 2021, hvori han har anført, at han vedkender sit ansvar i sagen som hovedentreprenør i forhold til den gældende garanti, har han forklaret, at han overvejede, hvad han skulle gøre, da han modtog brevet af
- november 2021 fra advokat Søren Vangsgaard. Han tænkte på, om han selv skulle have en advokat, men han valgte at svare selv. Han er klar over, at BH1 og BH2 ikke kan gå direkte til UE A/S med et krav. Han tænkte, at ret skulle være ret, men at det skulle være inden for de gældende regler.
Foreholdt sit tilbud til BH1, hvori det fremgår, at Dansk Byggeris standardforbehold er gældende, har han oplyst, at de i hans firma altid henviser til standardforbeholdene, når de udarbejder et tilbud.
Han kan godt have sagt til BH2 i telefonen, at UE1 ville løbe fra sit ansvar. Han var ikke i tvivl om, at der var noget galt, da han modtog billederne fra BH2 og han ville egentlig gerne have udbedret det, men det var UE1 ikke indstillet på. Det kan godt passe, at det med at »løbe fra ansvaret« har noget at gøre med, at UE1 ville gøre forældelse gældende.
BH1 har forklaret, at han i 2018 fandt noget smulder eller smågruset cement i tagrenden. Det har været i forbindelse med, at han enten har været ved at algebehandle taget eller rense tagrender, hvilket han gør en gang om året. Forevist foto i ekstrakten side 152 har han forklaret, at det var til højre på fotoet, at han fandt smulderet.
Foreholdt fotos af mørtelprøver, ekstrakten side 176, har han forklaret, at det var nogle af de mørtelstykker, som lå i tagrenden i 2021. De var på størrelse med en halv eller en lille knytnæve. I 2018 var det små grater, som han fandt i tagrenden.
Han kontaktede i 2018 UE1 telefonisk og blev bedt om at sende en sms til UE1 med navn, adresse, og hvad henvendelsen drejede sig om. Under besigtigelsen i 2018 gik han og UE1 en tur rundt om huset og kiggede på rygningen. De var ikke oppe på taget. Han er sikker på, at UE1 fortalte, at det ikke var udover, hvad man måtte regne med af vedligehold på en muret rygning. Han havde i 2018 brug for at få UE1’s vurdering som fagmand. Han er lidt perfektionistisk, og han havde brug for at blive betrygget i, at der ikke var noget med taget, som han skulle være særlig opmærksom på. Der blev under besigtigelsen ikke talt om udbedring eller udførselsfejl. UE1 fortalte, at han havde overtaget firmaet, og at det ikke længere alene var et murerfirma, da han også havde fået ansat to tømrere. Han nævnte for UE1, at han påtænkte at få skiftet døre og dørkarme i huset, og at det eventuelt var noget, som UE1’s firma kunne påtage sig. Foreholdt sms af 4. oktober 2018 fra UE1, ekstrakten side 149, har han oplyst, at han ikke kan huske, hvad det drejede sig om, men at han eventuelt kan have forsøgt at kontakte UE1 angående udskiftning af døre i huset.
I 2021 var der for første gang i flere år hård frost. Han var på arbejde, og BH2 var hjemme, da hun oplevede, at taget nærmest sprængte, og det var her, at de store mørtelstykker faldt ned fra taget. De kontaktede herefter deres forsikringsselskab. Han tænkte, at det kunne være en vejrskade. Når man anmelder en skade til et forsikringsselskab, gør forsikringsselskabet opmærksom på, at man skal sørge for at undgå følgeskader. De ville derfor gerne have en fagmand til at kigge på taget for at undgå vandindtrængen, og han kontaktede på denne baggrund UE A/S. Han vidste på dette tidspunkt, at taget ikke var, som det burde være. Han vidste godt, at UE1 ikke havde været i firmaet i 2014, men han kontaktede UE1 ,da han var chefen i firmaet. Han ville gerne have, at UE A/S, skulle afhjælpe manglerne på taget. Han tænkte ikke på, om det skulle være uden beregning. UE1 vendte imidlertid aldrig tilbage herom.
Reparationen, der er foretaget på taget i forbindelse med salget i 2023, har bestået i en totaludskiftning af tagrygningen. Inden udskiftningen af taget i 2014 kunne man godt se, at det gamle tag var ældet. Det fejlede som sådan dog ikke noget.
Til daglig arbejder han ved DLG med køb og salg af korn- og foderstoffer, hvilket han har beskæftiget sig med i 30 år. Der kan være fejl og mangler, når der handles med korn- og foderstoffer. Her benytter han ordet reklamation, hvis der er behov for at reagere over en fejl.
Da han i april 2018 sendte sms’en til UE1, skulle han skrive, hvad henvendelsen drejede sig om, og han valgte derfor at skrive »Reklamation/reparation vedr. muret rygning der smuldrer«. Han havde brug for at få en vurdering af en fagmand, og derfor var det UE A/S, som han valgte at kontakte, da det skulle være en murer. HE har udført flere renoveringer for ham i hans hus, herunder en større renovering i 2017. Det var dog svært at få HE1 til at vende tilbage på hans henvendelser. Derfor var det i 2018 mere naturligt for ham at kontakte UE A/S.
Når han gennem årene har foretaget algerens af taget, er det foregået fra en stige. I 2019 og 2020 har der ligget lidt smågrus i tagrenden, når han har renset tagrender.
Foreholdt e-mail af 5. oktober 2021 fra BH2 til HE1 har han forklaret, at oplysningerne i mailen kommer fra taksatoren. Han vil ikke afvise, at BH2 har haft en samtale med taksatoren, inden de modtog taksatorrapporten. De havde også Egely Murerforretning ude for at kigge på taget. Det var i det tidlige efterår 2021.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
UE A/S har yderligere anført, at HE’s eventuelle regreskrav mod UE A/S er bortfaldet i medfør af A B 92 § 36, stk. 1, da HE ikke inden for 5 år efter byggeriets færdiggørelse i august 2014 har reklameret over de påberåbte mangler.
A B 92 er gældende i aftaleforholdet mellem UE A/S og HE. Det fremgår af UE A/S’ tilbud af 1. maj 2014 til HE at Dansk Byggeris standardforhold er gældende. Tilbuddet af 1. maj 2014 er accepteret af HE når der ikke foreligger noget andet aftalegrundlag i perioden indtil arbejdernes påbegyndelse. I henhold til pkt. 1 i Dansk Byggeris standardforbehold fra maj 2008 gælder AB 92 for tilbuddet. AB 92 er også gældende mellem parterne i forhold til den efterfølgende aftalte ændring, hvorefter tagrygningen skulle være en muret rygning i stedet for en rygning lagt med ventibånd, således som det oprindeligt var forudsat i tilbuddet.
Det bestrides, at UE A/S har udvist et groft uforsvarligt forhold, og at der som følge heraf skulle være grundlag for at rejse et krav mod UE A/S i medfør af A B 92 § 36, stk. 2, nr. 3. Undtagelsesreglen i A B 92 § 36, stk. 2, nr. 3, relaterer sig i henhold til b etænkning nr. 1246/1993, side 142, for det første til det tilfælde, hvor entreprenøren har forsøgt at skjule en faktisk kendt mangel, hvilket ikke er af relevans for sagen. Derudover relaterer bestemmelsen i A B 92 § 36, stk. 2, nr. 3, sig til det tilfælde, hvor arbejdet er udført groft uforsvarligt. Dette er heller ikke af relevans for sagen. Der foreligger ikke nogen trykt praksis, hvor undtagelsesreglen i A B 92 § 36, stk. 2, nr. 3, har fundet anvendelse, da det er den absolutte hovedregel, at retten til at udnytte aftalte misligholdelsesbeføjelser bortfalder for mangler, hvor der ikke reklameres inden for fem år efter afleverings- eller færdiggørelsestidspunktet.
Det forhold, at UE A/S ikke orienterede HE om bygherrernes reklamation, udgør ikke en tilsidesættelse af en obligationsretlig oplysningspligt, og der er allerede derfor heller ikke tale om et groft uforsvarligt forhold, jf. AB 92, stk. 2, nr. 3. Som det er anført i byrettens gengivelse af UE1’s forklaring, meddelte UE1 i forbindelse med besigtigelsen i april eller maj 2018, at bygherrerne i første række måtte rette henvendelse til HE.
HE kan endvidere ikke gøre et krav gældende efter de almindelige erstatningsretlige regler. Da der foreligger et aftaleforhold mellem HE og UE A/S, vil et krav skulle klassificeres som et erstatningskrav i kontraktforhold. Kravet er derfor underlagt aftalte begrænsninger, herunder A B 92 § 36, stk. 1.
Hvis bygherrernes krav ikke er bortfaldet, og HE’s regreskrav ikke er bortfaldet i medfør af A B 92 § 36, stk. 1, skal kravet efter princippet om »nyt for gammelt« nedsættes efter landsrettens skøn, og kravet bør under alle omstændigheder ikke overstige 80 % af afhjælpningsomkostningerne, da et tag af den pågældende karakter efter skønsmandens oplysninger forventes at have en levetid på 50 år eller mere, og da en gennemførelse af afhjælpningsforanstaltninger ca. 10 år efter de oprindelige arbejders udførelse medfører en betydelig forlængelse af tagets samlede levetid.
HE har yderligere anført, at AB 92 ikke er gældende i aftaleforholdet mellem UE A/S og HE for så vidt angår den senere ændring om, at tagets rygning skulle udføres som en muret rygning. Det blev således ikke aftalt, at AB 92 var gældende for dette arbejde.
Hvis AB 92 må anses for vedtaget i aftaleforholdet mellem parterne vedrørende den murede rygning, er A B 92 § 36, stk. 1, ikke til hinder for, at HE kan gøre et krav gældende, idet UE A/S har udvist et groft uforsvarligt forhold ved ikke at underrette HE om bygherrernes reklamation af 15. april 2018. Der er herefter i medfør af A B 92 § 36, stk. 2, nr. 3, fortsat adgang til at gøre et krav gældende. Informationspligten for en underentreprenør følger af almindelige obligationsretlige principper, hvorefter der mellem to medkontrahenter foreligger en loyal oplysningspligt, som indebærer, at der i entrepriseforhold skal oplyses om alle væsentlige forhold, herunder mulige mangler og reklamationer.
UE A/S’ manglende underretning begrunder endvidere, at HE efter de almindelige regler om erstatning i kontraktforhold kan gøre et erstatningskrav gældende. Der er direkte årsagssammenhæng mellem den manglende underretning og det af HE lidte tab. Det må endvidere have været påregneligt for UE A/S at den manglende underretning ville medføre et tab for HE.
I forhold til BH1 og BH2 har HE yderligere gjort gældende, at deres eventuelle erstatningskrav skal nedsættes efter princippet om »nyt for gammelt«, og at erstatningen passende kan reduceres med ⅕, idet det er oplyst, at taget blev udbedret ultimo 2023, og at tagets forventede levetid vil være 50 år.
BH1 og BH2 har heroverfor anført, at der ikke er grundlag for at nedsætte det rejste erstatningskrav ud fra princippet om »nyt for gammelt«. Der er ikke ført bevis for en betydelig forlængelse af tagets samlede levetid, som kan føre til en reduktion i erstatningen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Hovedsagen
Sagen vedrører mangler ved en tagentreprise, som blev udført på BH1’s og BH2’s ejendom i 2014. Der er mellem parterne enighed om, at der er mangler ved tagentreprisen, som er begrundet i udførelsen.
Det er i sagen i første række spørgsmålet, om det rejste erstatningskrav er forældet. Der er enighed om, at manglerne ved tagentreprisen ikke har været synlige fra tagentreprisens udførelse i 2014, og forældelsesfristen på 3 år regnes derfor fra det tidspunkt, hvor BH1 og BH2 fik eller burde have fået kendskab til manglerne ved tagentreprisen, jf. f orældelseslovens § 3, stk. 2.
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at BH1 og BH2 i 2018 efter at have besigtiget taget med UE1 ikke havde tilstrækkelig anledning til at foretage nærmere undersøgelser af taget, og den 3-årige forældelsesfrist i henhold til f orældelseslovens § 3, stk. 1, er således ikke begyndt at løbe på dette tidspunkt.
BH1 har forklaret, at skaden på taget, som blev konstateret i februar 2021, hvor det lød, som om der var noget på taget der sprang, og der faldt store mørtelstykker ned, opstod i forbindelse med frostvejr, og at skaden derfor blev anmeldt til forsikringsselskabet som en vejrskade. Af taksatorrapport af 5. oktober 2021 fremgår, at taksator har vurderet, at den mørtel, der er anvendt, ikke er stærk nok til at montere rygninger i. Det er efterfølgende konkluderet under syn og skøn i forbindelse med retssagen, at den anvendte mørtel ikke er hærdet. På denne baggrund finder landsretten, at årsagerne til manglerne ved taget ikke inden udarbejdelsen af taksatorrapporten i oktober 2021 har været udredt på en sådan måde, at BH1 og BH2 havde rimelig anledning til at rejse erstatningskrav over for HE.
Herefter tiltræder landsretten, at der ikke var indtrådt forældelse ved sagens anlæg den 17. februar 2022.
Der skal herefter tages stilling til, om BH1 og BH2 har reklameret over for HE inden rimelig tid efter, at manglerne ved tagentreprisen blev eller burde være opdaget.
Som anført oven for finder landsretten, at BH1 og BH2 først i forbindelse med udarbejdelse af taksatorrapporten har haft fornødent kendskab til manglernes årsag. BH1 og BH2 har reklameret over for HE telefonisk den 4. oktober 2021 efterfulgt af e-mail af 5. oktober 2021 umiddelbart efter, at BH1 og BH2 fik kendskab til årsagen til de konstaterede mangler ved taget. Der er derfor reklameret rettidigt.
Skønsmanden har anslået udbedringsomkostningerne til 136.611 kr. Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag i erstatningens størrelse ud fra et princip om »nyt for gammelt«. Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på, at mørtlen på taget er begyndt at smuldre i betydeligt omfang allerede syv år efter tagentreprisens udførelse, og at manglen på taget er udbedret i 2023. Det er ikke godtgjort, at BH1 og BH2 vil opnå en ugrundet berigelse, såfremt der ikke sker fradrag i erstatningens størrelse ud fra princippet om »nyt for gammelt«.
På den anførte baggrund er landsretten derfor enig med byretten i, at HE er erstatningsansvarlig over for BH1 og BH2 for udbedringsomkostningerne på 136.611 kr.
Byretten har tilkendt BH1 og BH2 89.960,63 kr. i sagsomkostninger, hvoraf de 46.210,63 kr. er til dækning af udgifter til afholdelse af syn og skøn. BH1 og BH2 har betalt et gebyr til Voldgiftsnævnet på 2.500 kr., honorar til skønsmanden på 41.141,23 kr. for afgivelse af erklæringer samt i henhold til retsbogsudskrift af 12. juni 2023 honorar til skønsmanden i forbindelse med afhjemlingen på 5.986,75 kr. eller i alt 49.627,98 kr. inkl. moms. Landsretten tilkender derfor BH1 og BH2 yderligere 3.417,35 kr. i sagsomkostninger for byretten.
Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse i hovedsagen, dog således at HE skal betale yderligere 3.417,35 kr. i sagsomkostninger for byretten til BH1 og BH2.
Adcitationssagen
Det fremgår af UE A/S’ tilbud af 1. maj 2014 under tilbuddets forbehold, at Dansk Byggeris standardforbehold er gældende for tilbuddet. Af pkt. 1 i Dansk Byggeris standardforbehold fra maj 2008 fremgår, at AB 92 gælder for tilbuddet.
Parterne har ageret i henhold til tilbuddet, som derfor må anses for accepteret. Landsretten finder, at Dansk Byggeris standardforbehold og dermed AB 92 også finder anvendelse for den senere ændring til tilbuddet i form af en muret rygning i stedet for en rygning på bånd, som det oprindelig var forudsat.
Krav som følge af mangler ved byggearbejdet skal i henhold til A B 92 § 36, stk. 1, fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Der foreligger ikke oplysninger om, at der i sagen har været afholdt en afleveringsforretning efter arbejdets færdiggørelse. Der er dog mellem parterne enighed om, at færdiggørelsen af arbejdet fandt sted i august 2014.
Idet HE ikke har reklameret over manglerne over for UE A/S inden for 5 år herefter, er kravet mod UE A/S som udgangspunkt bortfaldet, jf. A B 92 § 36, stk. 1.
UE A/S’ manglende underretning til HE om BH1’s og BH2’s henvendelse til UE1 i 2018 udgør ikke et groft uforsvarligt forhold, som kan begrunde, at et krav fortsat kan gøres gældende i henhold til A B 92 § 36, stk. 2, nr. 3. Der foreligger derfor ikke omstændigheder, som kan begrunde, at et friholdelseskrav fortsat kan gøres gældende over for UE A/S efter udløbet af fristen i AB § 92 § 36, stk. 1.
HE’s krav om friholdelse over for UE A/S udspringer af parternes underentrepriseaftale. Friholdelseskravet er derfor underlagt aftalte begrænsninger, herunder A B 92 § 36, stk. 1, og der er ikke grundlag for at rejse et erstatningskrav efter de almindelige erstatningsretlige regler.
Af de anførte grunde frifinder landsretten UE A/S for HE’s friholdelseskrav.
Sagsomkostninger
Efter udfaldet i hovedsagen skal HE i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til BH1 og BH2. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Efter sagens udfald i adcitationssagen skal HE i sagsomkostninger for begge retter betale 86.804,50 kr. til UE A/S. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms med 65.000 kr., af retsafgift med 5.000 kr. og af udgifter til afholdelse af syn og skøn med 16.804,50 kr. ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at der har været afholdt syn og skøn under sagens behandling i byretten.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i hovedsagen (BS-36874/2023-VLR) stadfæstes, dog således at HE skal betale yderligere 3.417,35 kr. i sagsomkostninger for byretten til BH1 og BH2.
UE A/S frifindes i adcitationssagen (BS-35657/2023-VLR).
I sagsomkostninger for landsretten skal HE inden 14 dage betale 35.000 kr. til BH1 og BH2. I sagsomkostninger for begge retter skal HE inden 14 dage betale 86.804,50 kr. til UE A/S.
.