TBB2025.181 / Sag nr. C-16391
Voldgiftsnævnets Kendelse afsagt den 8. oktober 2024, C-16391
1. Indledning
Mellem klagerne, bygherre BH, og indklagede, arkitekt A, er der opstået en tvist om erstatning for påståede projektmangler vedrørende til- og ombygning af en villa beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af arkitekt maa. (cand.arch.) Ole Emborg, ingeniør Michael Krog Hansen og nu fhv. landsdommer Ole Græsbøll Olesen, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt endelig påstand om, at A til dem skal betale 583.754,75 kr. tillige med renter efter rentelovens sats af
420.156 kr. fra den 1. juni 2019 og af resten fra indgivelsen af klageskriftet den 17. april 2023.
A har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end krævet.
Hovedforhandling har fundet sted den 23. oktober 2024 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
BH-V1 og A-V1 har afgivet partsforklaring under hovedforhandlingen, og V2 (entreprenør E) og V3 (rådgiver R) har afgivet vidneforklaring.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Aftalegrundlaget og tvisten
Der er mellem parterne enighed om, at der er indgået en ikke underskrevet og udateret aftale om arkitektrådgivning på grundlag af et tilbud af 25. august 2017 fra A vedrørende nyindretning og tilbygning af en villa. Arbejdet skulle omfatte skitseprojekt, forprojekt, hovedprojekt, udbud m.v. og rådgivning under udførelsen. Det fremgår af tilbuddet, at ingeniørrådgivning for bl.a. statik kun var medregnet i tilbuddet, hvis det klart fremgik heraf. Som grundlag for opgaven var bl.a. aftalt ABR 89.
Efter at BH havde konstateret forhold, der efter deres opfattelse var fejl ved den udførte rådgivning, herunder særligt vedrørende bredden af tilbygningen, der var projekteret 19 cm smallere end den eksisterende bygning, og vedrørende loftshøjden, der i tilbygningen var lavere end i den eksisterende bygning, bragte BH ved mail af 23. oktober 2018 samarbejdet til ophør.
A har anerkendt, at der er begået fejl ved opmålingen af bredden på den eksisterende bygning, således at tilbygningen blev projekteret 19 cm smallere end den oprindelige bygning, og at den angivne loftshøjde i tilbygningen ikke stemte overens med loftshøjden i den eksisterende bygning.
BH har gjort gældende, at de i den anledning og som følge af andre opmålingsfejl har lidt et tab, som A skal erstatte, mens A har bestridt, at der er begået andre fejl, og at BH i øvrigt har lidt et tab, herunder har dokumenteret dette tab. Endvidere har BH krævet en del af det betalte arkitekthonorar tilbagebetalt, hvilket krav A også har bestridt.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Voldgiftsretten finder i overensstemmelse med A’s erkendelse, at der ved projekteringen er begået fejl vedrørende bredden af tilbygningen og loftshøjden heri, hvorved det bemærkes, at det var hensigten, at der i tilbygningen i stueplan skulle være samme loftshøjde som i den eksisterende bygning, ligesom gulvet på 1. sal skulle være i samme niveau både i den eksisterende bygning og i tilbygningen.
Derimod finder voldgiftsretten det ikke alene ved V2’s forklaring, men uden f.eks. syn og skøn herom, godtgjort, at der i øvrigt er begået fejl i form af forkert målsætning af bl.a. vinduer og døre i det af A udarbejdede projekt.
Voldgiftsretten finder, at de erkendte fejl er ansvarspådragende, og spørgsmålet er derfor i første række, om BH har dokumenteret, at de på grund af fejlene har lidt et tab.
Det fremgår af byggemødereferat af 30. august 2018, at fejlen vedrørende bredden af tilbygningen blev opdaget i løbet af august 2018, hvor støbningen af soklen ifølge V2’s forklaring var påbegyndt, og hvor spær og bjælkelag var bestilt, således at der derfor måtte bestilles nye og længere bjælker samt foretages nybestilling og ændringer i spærkonstruktionen. Det lægges efter V2’s forklaring til grund, at det allerede bestilte måtte kasseres, hvorved bemærkes, at det modsatte ikke er godtgjort.
Voldgiftsretten finder derfor, at udgifterne til den nye spær- og bjælkekonstruktion var en påregnelig følge af den begåede fejlopmåling, ligesom udgifterne til udvidelsen af tilbygningen som udgangspunkt, må anses for en påregnelig følge af den begående fejl, jf. dog nedenfor om »byggeri for pengene«.
For så vidt angår fejlen vedrørende loftshøjden blev denne efter de afgivne forklaringer konstateret i oktober 2018, efter at dækkonstruktionen med bjælker var etableret, hvorfor der måtte ske indgreb heri bl.a. med henblik på oplægning af en jerndrager, således at den tilsigtede loftshøjde kunne opnås.
Voldgiftsretten finder derfor også, at de ekstraudgifter, der var til etablering af denne løsning, må anses for en påregnelig følge af den begåede fejl, idet der ligeledes herved henvises til det nedenfor anførte om »byggeri for pengene«.
Det kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat, at A ikke fik mulighed for at rette fejlene i projektmaterialet, idet en sådan fejlretning ikke kan anses for at ville have formindsket de anførte ekstraudgifter.
Skønsmanden har på grundlag af opgørelser fra BH og med antagelse af ekstern bistand vurderet udgifterne som følge de to fejl til 297.000 kr. inkl. moms, hvilket beløb indgår i BH’s påstand.
BH har til dokumentation for ekstra håndværker- og materialeudgifter som følge af de pågældende fejl alene fremlagt faktura af 12. juni 2019 fra E på 293.906,50 kr. inkl. moms.
Voldgiftsretten lægger efter forklaringerne fra BH-V1 og V2 til grund, at denne faktura er betalt.
Det kan endvidere efter forklaringerne lægges til grund, at arbejdet med entreprisen er fuldført og betalt, og V2 har forklaret, at dette er den eneste faktura, som han har udstedet vedrørende opmålingsfejlene.
Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten, at der ved opgørelsen af tabet, der alene kan vedrøre beløb, der er betalt, må tages udgangspunkt i fakturaen af 12. juni 2019, der imidlertid også vedrører andre poster i form af forlænget byggetid, mertimer på grund af mange start og stop, hvilke poster særskilt indgår i BH’s påstand med henholdsvis 39.675 kr. inkl. moms og 97.686 kr. inkl. moms, samt arbejdsløn på 5.062 kr. inkl. moms vedrørende sænkning af kældergulv, der ikke indgår i BH’s påstand.
For så vidt angår fakturaens post til tømrerarbejde og ny spærkonstruktionen på samlet 95.233 kr. inkl. moms og murerarbejde som følge af det forøgede areal på 56.250 kr. inkl. moms, er det ikke, særligt når henses til skønsmandens vurdering, godtgjort, at disse poster samlet skulle være ubillige, hvorfor disse poster som udgangspunkt tages til følge.
Imidlertid har V2 forklaret, at hans pris på entreprisen muligvis havde været lidt højere, hvis han oprindelig havde afgivet tilbud på grundlag af retvisende tegninger.
Voldgiftsretten finder herefter, når bemærkes, at BH har fået en tilbygning, der er ca. 3 m2 større end den tilbygning, der blev afgivet pris på, at de pågældende udgifter skal reduceres med samlet 18.750 kr. inkl. moms, jf. herved princippet om »byggeri for pengene«.
For så vidt angår fakturaens post vedrørende mertimer på grund af mange start og stop er denne ikke nærmere dokumenteret, ligesom det efter fakturaens tekst og V2’s forklaring må lægges til grund, at denne post også dækker andre forhold, end de forhold, som A er fundet erstatningsansvarlig for.
Voldgiftsretten finder herefter, da de ansvarspådragende fejl, der lå på kritisk vej, må antages at have medført yderligere tid til formand m.v., at denne post kan medtages i erstatningsopgørelsen med skønsmæssigt 31.250 kr. inkl. moms.
Endvidere finder voldgiftsretten efter de afgivne forklaringer og fejlenes karakter, at de ansvarspådragende fejl har medført en forlænget byggetid, og det er ikke godtgjort, at det opgjorte beløb vedrørende denne post, der tillige vedrører ekstra kran, er ubilligt, hvorfor denne post medtages med det krævede beløb på 39.675 kr. inkl. moms.
Med hensyn til tilbagebetaling af arkitekthonoraret for myndighedsprojekt, hovedprojekt og ingeniørkontrol af hovedprojektet med samlet 78.143,75 kr. inkl. moms bemærker voldgiftsretten, at såvel myndighedsprojekt som
hovedprojekt er udført, dog med de anførte fejl, og at der på dette grundlag er opnået en byggetilladelse.
Voldgiftsretten finder derfor ikke grundlag for, at honoraret i sin helhed skal tilbagebetales, men finder at der skønsmæssigt på grund af fejlene skal tilbagebetales 18.750 kr. inkl. moms heraf.
Endelig finder voldgiftsretten, at kravet vedrørende ingeniørberegninger, der indgår i BH’s påstand med 11.125 kr. inkl. moms, ikke kan tages til følge, idet disse ingeniørberegninger skulle have været udført også i tilfælde, hvor der oprindeligt havde været projektet med ens loftshøjde i den oprindelige bygning og tilbygningen. Det bemærkes herved, at disse ingeniørberegninger ikke kan anses for indeholdt i parternes aftale.
Afslutningsvis bemærker voldgiftsretten, at BH’s udgifter til syn og skøn på 60.125 kr. inkl. moms, der er indeholdt i påstanden, rettelig skal behandles som en sagsomkostning, jf. nedenfor.
Sammenfatning
Som følge af det anførte skal A til BH betale 222.408 kr. med procesrente fra sagens anlæg som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at det ved BH’s mail af 1. maj 2019, der henviser til et krav rejst den 19. marts 2019, ikke er godtgjort, at der er afgivet behørigt rentepåkrav, da det ikke fremgår, at der til denne mail var vedhæftede filer, ligesom advokat … brev af 17. marts 2023, uanset om det er fejldateret, ikke er adresseret til A.
Efter de nedlagte påstande, sagens udfald og forløb findes A at skulle betale 20.000 kr. til BH til delvis dækning af deres udgifter til syn og skøn, hvorved bemærkes, at BH endeligt skal betale honorar til skønsmanden for fremmødet i voldgiftsretten.
Uanset de nedlagte påstande og sagens udfald, men da sagen beror på fejl begået af A, findes ingen af parterne i øvrigt at skulle betale sagsomkostninger til den anden part, ligesom der forholdes med udgifterne til voldgiftsrettens behandling af sagen som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Indklagede, A, skal til klagerne, BH, betale 222.408 kr. med procesrente fra den 17. april 2023. I sagsomkostninger skal indklagede til klagerne betale 20.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klagerne og indklagede med halvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.