”Vi møder mange der gerne vil den grønne omstilling af byggebranchen” – lød det rigtig mange steder fra, da vi afholdt midtvejskonference for Acceleratorfonden den 11. september 2025.

En fond som forhåbentlig skal blive branchens nye udviklingsrum. Som skal accelerere omstillingen hen imod mere bæredygtigt byggeri. Som skal samle og udbrede viden. For det har vi brug for.

 

På konferencen efterspurgte Gitte Gylling Olesen blandt andet en mere struktureret og fælles tilgang til arbejdet med bæredygtighed:

”Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, der arbejder meget detaljeret med projekterne og vi har mange spændende projekter, hvor vi udvikler viden og erfaringer. Men vi vil gerne have et sted at gå hen med alt vores viden, så den kan komme til gavn i langt bredere omfang.”

 

Samuel Mydland fortalte bl.a. om et af de mange gode eksempler på et JDH-Byg projekt, hvor der var behov for at få opklaret en række bekymringspunkter, som i store træk kunne løses ved tidlig dialog med parterne i projektet. Og satte desuden et stort spørgsmålstegn ved, hvornår vi kalder noget uprøvede byggematerialer, og hvad der så skal til før branchen tør kaldet noget for afprøvede materialer.

 

Jens Runge tog os med bag facaden i Københavns Kommunes projekt Rønnebo, hvor man lige nu er ved at nedtage og teste betondæk fra et byggeri som skal indbygges i et nyt projekt. Jens fortalte at arbejdet med de genbrugte betondæk er motiveret af, at man skal kunne skalere og understregede, at det ikke er nok i sig selv, men vi også skal have fokus på at få den viden ud i branchen og videre i de næste projekter.

 

Udover perspektiver fra branchen selv, fortalte projektgruppen også om status på udviklingen af fonden, hvilke juridiske overvejelser man har gjort sig, hvor vi står ift. forsikringsspørgsmål, og ikke mindst, hvad er er der behov for, før vi kan lykkes med at stifte en Acceleratorfond.

I projektgruppen sidder Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen, Jesper Malm, områdechef i Bygherreforeningen, Martha Katrine Sørensen, souschef, Teknologisk Institut, Søren Hilbert, partner hos Schjødt og Tine Aabye, chefingeniør hos F&P.

Nye støttekoncepter til Acceleratorfonden

Det er afgørende for fondens virkeliggørelse, at aktører fra branchen viser opbakning. Derfor er rammerne nu sat for de støttemuligheder, som skal føre til fondens stiftelse og acceleration af den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

Støtter du Acceleratorfonden får du hermed adgang til et fagligt fællesskab, hvor du kan dele viden og erfaring med branchekolleger om risikoafdækning og kvantificering af risici i byggeprojekter samt hvordan det påvirker udbuds- og samarbejdsformer, når I afprøver nye tekniske løsninger eller materialer i dine projekter.

 

Afhængig af beløb, får du altså mulighed for at få direkte indflydelse på den videre udvikling af fonden, mulighed for videndeling og kompetenceudvikling, samt mulighed for at synliggøre organisationens bæredygtige ambitioner.

Læs mere om støttemulighederne og registrer din støtte her.