Eksisterende bygninger rummer flere ubekendte end nybyggeri. Alligevel mødes renovering og transformation i dag af en regulering, der i høj grad bygger på faste krav og teoretisk dokumentation. Bygherreforeningen arbejder derfor for et kommende bygningsreglement, der bedre kan håndtere usikkerheden i det eksisterende byggeri og give større fagligt råderum.
Når en eksisterende bygning skal renoveres eller transformeres, kender bygherren sjældent alle forhold på forhånd. Konstruktioner kan vise sig at være anderledes end forventet, dokumentationen kan være mangelfuld, og en del af bygningens faktiske egenskaber bliver først kendt, når projektering og udførelse er i gang.
Det giver en særlig udfordring med det nuværende bygningsreglement. BR18 er i høj grad bygget op omkring faste grænseværdier og dokumentationsformer, der fungerer godt i nybyggeri, hvor projektet kan beskrives og beregnes fra begyndelsen. I eksisterende bygninger er virkeligheden en anden.
Usikkerheden forsvinder nemlig ikke, fordi kravene er faste. Den bliver i stedet en risiko, som bygherren, rådgiverne og de udførende skal håndtere og i sidste ende prissætte.
“Når vi arbejder med eksisterende bygninger, kan vi ikke kende alt på forhånd. Derfor har vi brug for en regulering, der kan håndtere usikkerheden fagligt, i stedet for at forudsætte, at den kan fjernes gennem flere beregninger og mere dokumentation,” fortæller Klaus Kellermann, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen.
Ikke alle krav beskytter mod samme risiko
I Bygherreforeningens arbejde med et helhedsorienteret bygningsreglement er et centralt pejlemærke derfor, at reguleringen i højere grad bør følge konsekvensen, hvis et krav ikke opfyldes. Når det handler om eksempelvis brand og konstruktioners sikkerhed, kan konsekvenserne ved svigt være alvorlige. Her er der fortsat behov for klare minimumskrav og et begrænset råderum.
Anderledes ser det ud på områder som indeklima, dagslys, akustik, fugt og tilgængelighed. Her kan der være større mulighed for at vurdere løsningerne ud fra den konkrete bygning. Samtidig bør reguleringen tydeligere skelne mellem forhold, der har betydning for menneskers sundhed, og forhold, der primært handler om komfort og kvalitetsniveau.
Det betyder ikke, at ambitionerne skal sænkes. Pointen er snarere, at dokumentationen og kravene skal stå mål med den konkrete konsekvens eller risiko.
Flere veje til at dokumentere en god løsning
For bygherren kan et større fagligt råderum åbne for flere måder at dokumentere, at en bygning lever op til det nødvendige niveau. I dag sker eftervisningen ofte teoretisk gennem beregninger allerede i forbindelse med ansøgningen. Men i eksisterende bygninger bygger beregningerne nødvendigvis på en række antagelser om forhold, der ikke altid er fuldt kendte.
En anden mulighed kan derfor være i højere grad at anvende praktisk eftervisning, hvor dele af dokumentationen sker gennem målinger eller fysiske test på den eksisterende bygning. Det flytter dokumentationen tættere på de faktiske forhold og kan gøre det muligt at håndtere usikkerheden dér, hvor den reelt kan reduceres.
“Et større råderum handler ikke om at stille færre krav. Det handler om at kunne dokumentere den rigtige løsning på flere måder og med udgangspunkt i den bygning, man faktisk står med,” fortæller Klaus Kellermann.
Mere viden tidligt kan mindske risikoen
Større råderum kræver samtidig bedre viden om den eksisterende bygning. Derfor har Bygherreforeningen peget på behovet for et fælles minimumsgrundlag for registrering tidligt i processen. Det kan eksempelvis omfatte bygningens historik, eksisterende dokumentation, tilstand, funktionelle og myndighedsmæssige forhold samt dens transformationspotentiale og væsentligste risici.
For bygherren er pointen konkret: Jo tidligere de væsentlige ubekendte bliver afdækket, desto bedre er grundlaget for at træffe beslutninger om investering, projektering og transformation. En systematisk registrering kan derfor både mindske projektusikkerheden og give et bedre grundlag for at vurdere, om en eksisterende bygning kan bevares og transformeres.
Større råderum giver også større ansvar
Et mere fleksibelt bygningsreglement stiller imidlertid nye krav til både bygherrer, rådgivere og myndigheder. Rådgiverne vil i højere grad skulle kunne foretage og dokumentere konkrete faglige vurderinger. Myndighederne skal kunne forholde sig til helhedsløsninger og fagligt begrundede afvejninger frem for alene at kontrollere, om et standardiseret krav er opfyldt.
Det er derfor afgørende, at et større råderum ikke bliver personafhængigt. Afvejningerne skal kunne dokumenteres, kommunikeres og behandles på en måde, der giver bygherrerne en rimelig grad af forudsigelighed på tværs af kommunerne.
Hvad kan bygherrer gøre allerede nu?
Selvom det kommende bygningsreglement endnu er under udvikling, peger arbejdet på nogle greb, som professionelle bygherrer med fordel allerede kan arbejde med:
- Prioritér forundersøgelserne. Et bedre kendskab til den eksisterende bygning kan mindske usikkerheden og gøre det lettere at identificere muligheder og risici, før de bliver dyre at håndtere.
- Styrk arbejdet med helhedsvurderinger. Det bliver stadig vigtigere at kunne beskrive sammenhængen mellem bygningens eksisterende forhold, projektets mål, de konkrete risici og de løsninger, der vælges.
- Tænk dokumentationen ind i hele projektforløbet. Hvis test og målinger i højere grad skal supplere beregninger, kan det få betydning for både tidsplan, udbud, kontrakter og ansvarsfordeling.
“For bygherren er perspektivet, at vi i højere grad kan få regler, der gør det muligt at træffe fagligt velbegrundede beslutninger om den bygning, vi allerede har. Det er vigtigt, hvis renovering og transformation skal være et reelt alternativ til at rive ned og bygge nyt,” afslutter Klaus Kellermann.
Målet er altså ikke mindre regulering. Det er en regulering, der fastholder et højt niveau for sikkerhed og sundhed, men samtidig giver bedre mulighed for at bevare, renovere og transformere den eksisterende bygningsmasse.























