Velkommen til teknologiretlige nyheder: Et nyhedsbrev med perspektiver på teknologi, outsourcing og sikkerhed. Formålet er at give et kort og relevant overblik over de mest centrale udvalgte udviklinger for at få et billede af, hvad der rører sig – både i reguleringen og i praksis.
I denne udgave ser vi nærmere på regeringens lovprogram for 2025-2026, som lægger op til en omfattende digital regulering. Programmet omfatter bl.a. initiativer om datadeling, digital identitet, cybersikkerhed og implementeringen af AI-forordningen. Digitaliseringsstyrelsen har samtidig offentliggjort vejledninger om forbudt AI-brug, mens regeringen søger at udskyde visse AI-krav, forenkle reglerne om cookies og skabe større sammenhæng i EU’s digitale regulering.
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-2026 markerer en betydelig udbygning af den digitale regulering. Programmet omfatter blandt andet ny lovgivning om kunstig intelligens, cybersikkerhed, digital identitet og teleinfrastruktur. Allerede i oktober 2025 er to centrale lovforslag blevet fremsat: den såkaldte datadelingslov, der skal sikre en effektiv håndhævelse af EU’s dataforordning, samt den såkaldte tegnebogslov, som udgør det nationale grundlag for en kommende digital identitetstegnebog.
Allerede i løbet af december 2025 forventes regeringen at fremsætte et lovforslag med det mundrette navn lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet. Lovforslaget skal implementere EU’s forordning om gigabitinfrastruktur og indebærer blandt andet en ophævelse af masteloven og graveloven. Relevante bestemmelser herfra skal videreføres i en ny hovedlov inden for rammerne af forordningen om gigabitinfrastruktur.
En ny lov om cybersikkerhed ventes i løbet af januar 2026. Loven har til formål at styrke og samle det lovgivningsmæssige grundlag for SAMSIK og at implementere EU’s forordning om cyberrobusthed.
I februar 2026 ventes desuden den danske AI-lov, som indeholder supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens. Lovforslaget skal sikre en effektiv håndhævelse af EU’s forordning om kunstig intelligens ved at supplere denne på en række områder, herunder fastlæggelse af processuelle bestemmelser, udpegning af kompetente myndigheder og tildeling af håndhævelsesbeføjelser.
Lovprogrammet drejer sig i høj grad om supplerende danske regler til EU-forordninger – særligt håndhævelsesbestemmelser og bestemmelser om sanktioner. Sanktionsbestemmelser får ofte meget fokus ude i virksomhederne, fordi det er let at forholde sig til og kan indgå direkte i risikovurderinger. Det er dog vigtigt ikke at lade sanktionerne overskygge det reelle mål – det handler om at få implementeret med kravene. AI- og dataforordningen er allerede delvist i kraft, og virksomheder bør fokusere på implementering og compliance frem for kun at frygte sanktioner
Andre aktuelle nyheder oktober 2025
- Nye vejledninger om forbudt brug af AI efter AI-forordningen
-
Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort en samlet vejledningspakke bestående af seks vejledninger om de former for brug af kunstig intelligens, der er forbudt som følge af AI-forordningen. Vejledningsmaterialet dækker det område, som Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, og skal læses i sammenhæng med EU-Kommissionens retningslinjer om forbudte former for AI-praksis.
Pakken omfatter en hovedvejledning, der gennemgår relevante krav for de forskellige forbud, samt fem mere specialiserede vejledninger. Disse uddyber de konkrete AI-praksisser, som efter AI-forordningens artikel 5 vurderes at udgøre en uacceptabel risiko. Disse forbudte former for AI-praksis omfatter skadelig manipulation og vildledning, skadelig udnyttelse af særlige sårbarheder, social bedømmelse, ikke-målrettet indsamling af ansigtsbilleder til at udvikle ansigtsgenkendelsesdatabaser samt følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Reglerne om forbudte former for AI-praksis trådte i kraft den 2. februar 2025.
Det er positivt, at Digitaliseringsstyrelsen bidrager med vejledning om AI-forordningens forbud i en dansk kontekst, navnlig fordi ikke alle forbuddene i AI-forordningens artikel 5 er relevante i Danmark grundet retsforbeholdet. Digitaliseringsstyrelsen skal roses for deres udarbejdelse af case-eksempler på konkrete anvendelser af forskellige forbud. Det giver en bedre forståelse af, hvordan AI-forordningen skal anvendes i Digitaliseringsstyrelsens øjne. Det bliver spændende at se, hvordan forbuddene med tiden vil blive håndhævet.”
– Frederik Kristensen, advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert. - Regeringen vil have EU til at udskyde AI-regler, droppe cookie-bannere og forenkle reguleringen
-
Regeringen ønsker at styrke Europas digitale konkurrenceevne – blandt andet gennem mindre bureaukrati. I sit høringssvar til EU’s Digital Omnibus-initiativ opfordrer Danmark til at forenkle og udskyde dele af den omfattende digitale regulering.
Regeringen opfordrer blandt andet til at udskyde dele af de kommende krav til virksomheder og myndigheder i AI-forordningen. Konkret foreslås det at forlænge implementeringsfristerne for højrisiko AI-systemer med mindst ét år, så udbydere og distributører kan tilpasse deres systemer, når de endelige standarder er tilgængelige – som oprindeligt planlagt under forhandlingerne.
Desuden lægger regeringen op til forenkling af reglerne om cookie-bannere. Forslaget indebærer blandt andet, at cookie-bannere helt skal fjernes for tekniske og statistiske formål. Samtidig ønsker regeringen en gennemgående modernisering af reglerne på området.
Det sidste centrale punkt i høringssvaret er, at EU’s mange digitale lovpakker, ifølge regeringen, ofte overlapper med eller skaber udfordringer i forbindelse med national implementering. Regeringen opfordrer derfor EU-Kommissionen til at strømline og konsolidere eksisterende lovgivning for at mindske udfordringer med overholdelse af lovgivningen for både myndigheder og virksomheder i EU.
Det er forståeligt, at regeringen ønsker klarhed over, hvordan de forskellige regler skal håndhæves i praksis, og hvilke standarder der skal bruges. Når det er sagt, har Danmark og Europa dog også brug for, at processen om af en kommende digital pakke – omnibus – ikke forstyrrer den innovation og de investeringer i navnlig AI, som vores økonomier og konkurrenceevne har brug for. En eventuel udskydelse og regelforenkling bør derfor heller ikke i sig selv forstyrre danske virksomheders fortsatte investeringer i ansvarlig AI-udvikling.”
– Christel Teglers, advokat og partner i Kromann Reumert.