Udover de generelle udfordringer med Covid-19, er der nu opstået en ny situation ved nedlukningen af syv kommuner i Nordjylland (Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø).
Udgivet i november 2020
Artiklen er skrevet d. 11 november 2020 – og tager udgangspunkt i den tilgængelige viden på dette tidspunkt.
Den 13 november 2020 kom der lempelser til restriktionerne. Læs mere om disse her:
Aktuelt om Covid-19 og Nordjylland
• Nedlukningen i Nordjylland vurderes at falde ind under AB reglerne om force majeure
• Entreprenører og bygherrer der bliver ramt af nedlukningen skal huske at iagttage tabsbegrænsningspligten
• Tidsfristforlængelsen efter force majeure reglerne udløser ikke ret til erstatning eller godtgørelse
Problemet angår primært Nordjylland og byggesager i Nordjylland, men kan også berøre andre dele af landet, hvis konsekvenserne fra Nordjylland får betydning for byggesager uden for regionen.Eksempelvis ved udeblevne leverancer eller manglende mandskab fra de syv kommuner.
Nedlukningen er opstået som følge af, at der i minkbesætninger er konstateret en muteret virus kaldet Cluster 5. Statens Seruminstitut har risikovurderet situationen til at udgøre en betydelig risiko for folkesundheden, herunder risikoen for, at en kommende vaccine ikke vil virke på den muterede virus Cluster 5.
På den baggrund præsenterede statsministeren på et pressemøde den 5. november 2020 en række tiltag rettet mod de nordjyske kommuner. Statsministerens udtalelser på pressemødet er senere blevet fulgt op af beskrevne retningslinjer og anbefalinger fra Erhvervsministeriet den 6. november 2020, der kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Centralt i anbefalingerne fra Erhvervsministeriet er følgende:
“At offentlige og private arbejdspladser uden for de pågældende kommuner opfordres til at sende alle ansatte med bopæl i de pågældende kommuner, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem.
at hverken produktionsvirksomheder eller andre virksomheder opfordres til at holde lukket, men arbejdsgivere opfordres kraftigt til ikke at lade ansatte med bopæl i en anden kommune møde fysisk på arbejde.”
og
“Der skelnes klart mellem medarbejdere, der bor i samme kommune som deres arbejdsplas og medarbejdere fra andre kommuner.
Medarbejdere, der bor i den samme kommune som deres arbejdsplads og som ikke kan varetage deres arbejde hjemmefra, kan fortsat gå på arbejde. Dette gælder fx en frisør, en håndværker eller en smed på en produktionsvirksomhed, som bor i samme kommune, som de arbejder.
Omvendt opfordres medarbejdere, der arbejder i en anden kommune, end hvor de bor, kraftigt til alene at krydse kommunegrænsen, hvis de varetager kritiske funktioner.
Hvis man fx arbejder i en tøjbutik i nabokommunen opfordres man altså til at holde sig hjemme i den kommende periode.”
og
”Både produktionsvirksomheder og andre virksomheder bør i den kommende periode drive deres virksomhed med de medarbejdere, som bor inden for kommunen. Det ved vi kan være en udfordring. Nogle steder kan de medarbejdere, der bor lokalt, eventuelt tage nogle ekstra vagter. Andre steder skal der findes andre løsninger. Det er naturligvis op til den enkelte virksomhed.”
Tidsfristforlængelse er det essentielle
Det må forudses, at der vil være en række entreprenørvirksomheder og bygherrer, som vil få en stor udfordring med (fuldt ud) at opretholde produktionen på deres byggepladser, i det omfang myndighedernes anbefalinger følges.
Selvom der kan være flere spørgsmål der rejser sig i forbindelse med nedlukningen, er det helt centrale entrepriseretlige spørgsmål, om der – i tilfælde af at en entreprenør og bygherre følger anbefalingen og dette betyder, at arbejdet forsinkes eller helt går i stå- er tale om misligholdelse eller ej.
Spørgsmålene i forbindelse med en pandemi, som den vi oplever lige nu i Nordjylland, samt myndighedsanbefalinger af den karakter, som er givet, er ikke blevet prøvet af en voldgift. Det kan derfor ikke med sikkerhed siges, hvad gældende ret er. Men ud fra de foreliggende regler, kan vi give et kvalificeret bud på, hvordan en voldgift må antages at se på problemstillingen.
De bestemmelser i entrepriseretten, der er mest centrale at se på for håndtering af udfordringerne i forbindelse med nedlukningen i Nordjylland, er reglerne om ret til tidsfristforlængelse grundet force majeure.
Reglerne findes i AB 92 § 24, stk. 1 nr. 3 og i AB 18 § 39, stk. 1 litra c. Reglerne i de to regelsæt er stort set identiske. Tilsvarende ret til tidsfristforlængelse gælder for bygherren i AB 92 § 26 og AB 18 § 42. Reglerne for bygherren er for så vidt identiske med reglerne for entreprenøren. Derudover er reglen om tabsbegrænsning AB 92 § 24 stk. 2 og AB 18 § 39, stk. 2 og tilsvarende regler for bygherren, centrale.
AB 18 § 39 stk. 1 og 2 lyder:
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§ 39.
Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdets udførelse forsinkes som følge af:
a) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,
b) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
c) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over,
d) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
e) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.
Stk. 2. Entreprenøren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Er der tale om en force majeure situation?
Første spørgsmål der rejser sig er, om situationen er en force majeure situation.
Reglerne nævner ikke konkret en pandemi som eksempel. Men reglerne er imidlertid ikke en udtømmende liste.
Det er vores antagelse, at da pandemien og konkret her en resistent mutation væsentligt forandrer det almindelige sygdomsbillede i samfundet og er af så usædvanlig karakter samt konsekvens, må den kunne sidestilles med flere af de eksempler bestemmelsen giver på force majeure. Der for kan en pandemi og resistent mutation godt statuere force majeure.
Udover at selve hændelsen skal kunne kvalificeres som en force majeure hændelse, skal den dog også have konkret betydning for byggesagen. I den forbindelse er det væsentligt, hvad myndighederne er kommet med som udmelding, da det må antages, at anbefalingerne her fra i forhold til hvordan man bør forholde sig, vil blive tillagt stor betydning af en voldgift.
Myndighederne anbefaler, at man holder sig inden for sin egen kommune og at man ikke bevæger sig til eller mellem de berørte syv kommuner.
Entreprenører og bygherrer, der således kan udføre arbejdet med ansatte der bor inden for samme kommune, må derfor antages at skulle fortsætte produktionen og kan ikke forvente at få ret til tidsfristforlængelse, hvis dette ikke sker.
Dette følger af kravet om tabsbegrænsning, da det med rimelighed må kunne kræves, som det står beskrevet i AB 18 § 39 stk. 2 (og lignende i AB 92, og tidsfristreglerne for bygherren).
Kravet om tabsbegrænsning indbefatter også, at entreprenøren og bygherren – i det omfang det er rimeligt – skal søge at skaffe ansatte der bor inden for kommunen i stedet for dem, der kommer udefra.
Omvendt er det nærliggende at antage, at en voldgift ikke vil anse det for rimeligt at pålægge en entreprenør eller bygherre at gå imod myndighedernes kraftige anbefalinger for, hvorledes man bør handle for at undgå smittespredning af en muteret virus.
I de tilfælde, hvor en entreprenør og bygherre følger myndighedernes anbefalinger og har iagttaget tabsbegrænsningspligten, vil det derfor være nærliggende at antage, at der vil blive givet tidsfristforlængelse i det omfang der bliver tale om forsinkelse, fremfor at blive idømt dagbøder eller erstatning.
Ovenstående er en generel antagelse og der kan givet opstilles konkrete eksempler, hvor det vil forholde sig anderledes.
Offentligt påbud eller forbud?
Det kan også overvejes, om det for retten til tidsfristforlængelse er reglerne i AB § 24 stk. 1 nr. 5 og AB 18 § 39 stk. 1 litra e, om offentlige påbud eller forbud (se bestemmelsen § 39 stk. 1 litra e ovenfor), der skal anvendes. Grunden til, at det kan være relevant at overveje er, at reglerne om force majeure ikke giver ret til erstatning/godtgørelse (eksempelvis dække byggepladsomkostninger), men det gør reglerne om forbud og påbud jf. AB 92 § 27 stk. 2 og AB 18 § 43 stk. 2.
Det er dog tvivlsomt, om der kan siges at være tale et forbud eller påbud. Der er rent sprogligt tale om en anbefaling givet fra myndighedernes side. Selvom anbefalingen er skærpet og er ”kraftig”, så er det tvivlsomt, om en voldgift vil anse det som et egentlig påbud eller forbud, når det er formuleret som en anbefaling. Dernæst er det nærliggende at antage, at en voldgift vil anvende reglerne om force majeure som den afgørende regel, da påbud/forbud her er udstedt grundet en force majeure situation, som den oprindelige årsag. De påbud og forbud, der er normalt ses omfattet af nr. 5 og litra e, har som oftest en væsentlig anden karakter og har ikke sit udspring i force majeure. I valget mellem de to regler formodes det derfor, at voldgiften vil anvende den mest specifikke regel der regulerer forholdet.
—
I vores tidligere artikel om Covid-19 (Se den her), kan du læse 5 gode råd, der fortsat er relevante for den nye situation i Nordjylland.
Kort opsummeret:
– Mener du, at du har ret til tidsfristforlængelse, skal du meddele din aftalepart dette (reklamere) og sikre dig dokumentation for reklamationen, at situationen har medført forsinkelse og at du har forsøgt inden for rimelighed at undgå forsinkelse.
– Hvis du har igangværende udbud eller skal afgive tilbud samt indgå aftaler om entrepriser der kan blive berørt af situationen, bør du tage en dialog med den kommende mulige aftalepart for at afstemme, hvordan I håndterer situationen.
– Undersøg om der er forsikringer eller garantier, hvor perioden skal forlænges grundet udskydelse.
Uanset om ovenstående må vise sig at være en udlægning af reglerne, som en voldgift er enig i, opfordrer vi byggeriets parter til at indgå i en dialog om, hvordan udfordringerne løses. En tvist er en dyr løsning for alle parter og situationen er for alle usædvanlig, uforskyldt og svær.
Hvis du har spørgsmål til artiklen, eller spørgsmål til en konkret problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på info@mowe.dk eller på +45 7022 4999
Artiklen er skrevet af Peter Falborg