Et stigende konfliktniveau i byggebranchen kalder på, at bygherren skal blive bedre rustet til at håndtere uenigheder og samarbejdsudfordringer tidligere i projektet. For bygherren handler det om at turde at se på uenighederne fra start, genoverveje hvornår man inddrager advokater, og om at involvere sig aktivt i byggeprojektet, lyder det fra entrepriseadvokat og mediator.

Byggesagen buldrer afsted. Tidsplanen er stram, og der bliver ved med at dukke nye ændringer op. Midt i det hele kommer ventilationsentreprenøren og meddeler, at rådgiverens projekt ikke er godt nok. Uenigheden breder sig til byggepladsen, fremdriften af byggeriet går i stå, og byggeriet bliver kraftigt forsinket. Det bliver begyndelsen på en langtrukken voldgiftssag. Først under syn og skøn kommer svaret: Rådgiverens projekt var faktisk i orden. Regningen lander hos bygherren. 

Dette er ikke et enestående scenarie. Det seneste Bygherrebarometer fra foråret 2026 viser, at bygherrerne oplever et stigende konfliktniveau. Kun en lille del af byggeprojekterne ender i en voldgiftssag, men uløste konflikter kan tære længe på både økonomiske og menneskelige ressourcer inden de fx ender i et forlig. 

Se uenighederne i øjnene fra start af

Ifølge Frederik Lyngbye-Rasmussen, der er entrepriseadvokat, mediator og bestyrelsesmedlem i Mediationsinstituttet, kunne mange større konflikter være undgået, hvis de mindre uenigheder ikke var blevet skubbet til senere i byggeprojektet. 

”Det, der egentlig er mindre problemer, ender med at blive til større problemer, fordi de bliver skubbet til slutningen af projektet,” siger han. 

En uenighed, der bliver lagt på hylden, forsvinder nemlig ikke, uddyber han. Den bliver liggende og påvirker samarbejdet resten af vejen: 

”Når uenigheden ligger derhenne på hylden, så vil den ofte forpeste samarbejdet. Det kan godt være, man siger, at man tager den til sidst, vi orker det ikke lige nu. Men den ligger og spreder dårlige vibrationer ud på kontorerne, fordi det fylder hos folk.” 

Når tilliden først er væk, begynder parterne at beskytte sig selv i stedet for at løse problemerne sammen. 

”Så begynder man måske at samle til bunke og tænker: Det her ender alligevel med et stort brag til sidst, så kan vi lige så godt varetage vores egne interesser og sikre vores egen dokumentation.” 

Et haltende samarbejde kan ikke løses med jura

Frederik Lyngbye-Rasmussen peger på en central udfordring i den forbindelse.  

”Når en uenighed involverer et samarbejde, der halter, kan den ikke udelukkende løses juridisk. Tværtimod kan det have den modsatte effekt og virke unødigt konfliktoptrappende. Kommer advokaternes fokus på de strengt juridiske aspekter ind for tidligt, bliver problemet nemt isoleret til spørgsmål om aftaler og pris. Parterne graver sig så ned i hver sin position, og de udfordringer, som drives af dårlig kommunikation og tabt tillid, bliver ikke løst af at man nu fører en sag, tværtimod,” forklarer han. 

Samarbejdet skal derfor håndteres, samtidig med at man tager hånd om uenigheder om fx tillægsydelser og aftalesedler, forklarer Frederik Lyngbye-Rasmussen. Han uddyber: 

”Når samarbejdet fungerer, er der nærmest ingen grænser for, hvor store problemer parterne selv kan løse, så fremdriften og rentabiliteten bliver opretholdt. Men når det begynder at blive svært, når samarbejdet halter, når problemerne bliver til uenigheder, og uenighederne til tvister – er det tilsvarende ingen grænser for, hvor vanskelig en lidt sen beslutning, tegning eller anvisning er, og hvor store konsekvenser det har for kvalitet, økonomi og tid.” 

Bygherren skal være den voksne i rummet

Frederik Lyngbye-Rasmussen anbefaler derfor bygherrerne at styrke ejerskabet til projektet, og være tæt på byggesagen og aktivt sætte sig ned og finde ud af, hvad der foregår, for bedre at kunne håndtere uenigheder eller samarbejdsvanskeligheder. 

”Bygherren sidder i en særlig position, og skal have blik for det trekantsdrama, der kan udspille sig mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Man kan derfor med fordel læne sig ind i samarbejdet, og spørge til, hvordan det egentlig går i projektet. Hvordan er det at gå på arbejde? Hvad bakser deltagerne med for tiden? De åbne spørgsmål kan skabe rum til, at projektdeltagerne fortæller mere om, hvad der virkelig driller, hvad enten der er uklare grænseflader, uenigheder mellem rådgiverholdet og entreprenøren om projektgrundlaget, en specifik aftaleseddel eller noget helt andet. Jo bedre man som bygherre er til at afkode dynamikken, jo bedre kan man intervenere til gavn for projektet.” 

Helt konkret anbefaler Frederik at man som bygherre allerede i morgen kan tage fat i én konkret uenighed eller område hvor samarbejdet mellem projektdeltagere er kørt fast, og samle de relevante mennesker om at få den håndteret. Her handler det om at få deres forskellige forståelser frem og undersøge, hvad der reelt skal til for at komme videre. 

Han fremhæver også, at man som bygherre også skal være åben for sin egen rolle: 

”Egne beslutninger, forventninger eller måden at reagere på dårlige nyheder kan også være en del af problemet. Hvis invitationen til en åben samtale bliver oplevet som optakten til at placere ansvar i en kommende voldgiftssag, vil deltagerne naturligt beskytte sig. Derfor har det betydning, om du som bygherre selv viser vilje til at undersøge og om nødvendigt justere din tilgang.” 

Samtaler bør altid føre til konkrete aftaler, som der bliver fulgt op på. Hvem gør hvad, hvornår, og hvordan følges der op? En mindre aftale, som bliver overholdt, kan være et første skridt til at genopbygge den tillid, som igangværende udfordringer har nedbrudt. 

Her kan man med fordel bruge værktøjer fra projektmediation, eller få hjælp af en projektmediator, der kan skabe rammerne for, at parterne får undersøgt problemerne og fundet løsninger, de selv kan stå inde for. Det handler grundlæggende om at få bedre og hurtigere håndtering af samarbejdsudfordringer og forhandling uenigheder helt ind i projektets maskinrum.  

Bygherrerne skal klædes af

Udviklingen af konfliktniveauet i byggebranchen er noget, Bygherreforeningen ser på med bekymring og alvor: 

”Selvom der historisk set altid har været store udfordringer med samarbejde i byggeriet, ser vi på udviklingen med alvor. Pludselige stigninger på materialepriser og uforudsigelige udgifter gør det svært at overholde de oprindelige budgetter, og det er noget af det, der er årsag til det stigende konfliktniveau. Vi opfordrer vores medlemmer til at klæde sig på til at kunne håndtere konflikterne og samarbejdsudfordringerne, før de udvikler sig til dyre og tidskrævende tvister,” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen. 

Bl.a. derfor har foreningen udviklet flere tilbud, der kan klæde landets bygherrer på til at håndtere uenigheder og konflikter, herunder et kursus i projektmediation i december, Bygherrebriefing om samarbejdet med rådgiver samt forskellige netværk med særlig fokus på samarbejde. Fra 2023-2025 var Bygherreforeningen desuden med i udviklingen af Samarbejdsløftet, et vidensunivers med inspiration, værktøjer mm., til bedre samarbejdskultur på tværs af byggebranchen.