Mellem klager, bygherre BH, herefter BH, indklagede 1, totalrådgiver TR A/S, herefter TR, og indklagede 2, storentreprenør SE A/S, herefter SE, er der opstået en tvist om ansvar for mangler ved rørsystemer for brugsvand og for behandlet vand, som er udført i den nye sterilcentral på X Hospital beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af direktør, ingeniør, civilingeniør og fhv. landsdommer, med sidstnævnte som formand.
2.Påstande og hovedforhandling
BH’s påstand:
Påstand 1:
BH har nedlagt påstand om, at TR og SE principalt in solidum subsidiært pro rata i et af voldgiftsretten fastsat indbyrdes forhold skal betale 18.116.083,70 kr. til BH, med tillæg af procesrente fra tidspunktet for indlevering af klageskrift til betaling sker.
Påstand 2:
BH har nedlagt påstand om, at TR skal betale 5.927.864,86 kr. til BH med tillæg af procesrente fra tidspunktet for indlevering af processkrift 1 til betaling sker.
TR’s påstand:
TR har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb end påstået.
Over for SE har TR nedlagt påstand om, principalt at SE skal friholde TR for ethvert beløb, som TR måtte blivetilpligtet at betale til BH inkl. renter og sagsomkostninger, subsidiært at SE skal delvis friholde TR for ethvert beløb, som TR måtte blive tilpligtet at betale til BH herunder sagsomkostninger og renter.
SE’s påstand:
SE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb end påstået.
Over for TR har SE nedlagt påstand om principalt, at TR skal friholde SE for ethvert beløb som SE måtte blivetilpligtet at betale til BH, subsidiært friholdelse for et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb.
Over for TR’s friholdelsespåstand har SE nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Hovedforhandling har fundet sted den i Voldgiftsnævnets lokaler.
Skønsmændene, civilingeniør og bygherrerådgiver og projektleder, er afhjemlet under hovedforhandlingen.
BH-V1 (byggeleder BH), BH-V2 (VVS-fagleder på X Hospital, TRV1 (projektdirektør TR), BH-V3 (tidligere projektleder, BH), SE-V1 (VVS-formand, SE), SE-V2 (VVS-montør, SE), SE-V3 (projektleder, SE) og BH-V4 (tidligere kliniskprojektleder, BH) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3.Kort redegørelse for sagen
BH har som bygherre fået projekteret og opført en ny sterilcentral på ca. 12.000 m2 på X Hospital (Sterilcentral …), hvor kirurgiske instrumenter skal kontrolleres, sorteres, vaskes, steriliseres og pakkes. BH har ligeledes fået opført en sterilcentral på Y Hospital (Sterilcentral Y Hospital), således at al sterilisation på regionens hospitaler udføres på de to centraler..
I sterilcentralen på X Hospital, som denne sag omhandler, skulle der udføres systemer både for brugsvand (til brug for primært toiletter og håndvask) og for behandlet vand (til brug for vaskemaskiner og autoklaver, som er et specielt udviklet apparat (trykkoger) til sterilisering af udstyr).
BH indgik den 4. marts 2014 aftale med selskabet A A/S (dette selskab blev i slutningen af 2016 opkøbt og fusioneret med TR) om teknisk rådgivning og bistand vedrørende Sterilcentral …. I aftalegrundlaget henvises til ABR89. Aftalen inkluderede projektering, projektopfølgning og fagtilsyn. For rådgiverydelser var aftalt et honorar på 9,9% af den honorarberettigede byggeudgift, og for særydelser var der aftalt honorar efter medgået tid.
BH indgik videre den 22. december 2015 en entreprisekontrakt med SE vedrørende denne sterilcentral på X Hospital (Storentreprise E02, Installationsentreprise). I aftalegrundlaget henvises til AB 92. Entreprisesummen er aftalt til godt 77 mio. kr.
Af aftalegrundlaget med SE fremgår, at arbejderne skulle påbegyndes senest den 14. december 2016, og at der skulle ske teknisk gennemgang henholdsvis den 1. november 2017 og den 13. november 2017. Aflevering skulle finde sted den 3. oktober 2018, idet der dog skulle ske en installationskontrol og test samt foreløbig i idriftsættelse den 1. november 2017. Det var oprindeligt forudsat, at der efter færdiggørelsen af rørsystemer for brugsvand og behandlet vand skulle være et kontinuerligt forbrug af vand fra disse.
Opstarten af SE’s arbejder blev forsinket fra begyndelsen som følge af projektafklaringer og omprojektering, som ikke havde noget med SE at gøre. Entreprisen omfattede to systemer for brugsvand og for behandlet vand. Installation af disse blev færdiggjort af SE i 2. halvår 2017, men blev ikke idriftsat/afleveret, da der opstod forsinkelser. BH har under en anden voldgiftssag (C-16346), som endnu ikke er hovedforhandlet rejst krav mod TR og SE blandt andet for forsinkelser med CTS-anlægget (Central Tilstandskontrol og Styring). Efter installationen foretog SE trykprøvning af anlæggene i løbet af 2017. Det er for voldgiftsretten oplyst, at maskiner og udstyr, der skulle forbindes til anlægget, først blev leveret på et væsentligt senere tidspunkt, uden at det er oplyst, hvornår. I forbindelse med montering af udstyr og maskiner blev det nødvendigt at foretage ændringer på rør m.v. for at tilpasse anlægget, idet de leverede maskiner ikke var som forudsat ved installation af navnlig rørsystemet til behandlet vand.
Der er fremlagt en række rapporter om rørrensning, hvorefter der løbende blev udført tryk- og tæthedsprøvninger i perioden fra den 6. februar 2017 til 1. november 2017.
Af afleveringsprotokollen fremgår, at der efter SE’s færdigmelding først blev afholdt afleveringsforretning med mangelgennemgang den 10. december 2021.
Som følge af forsinkelserne rejste SE den 20. december 2017 en teknisk forespørgsel (TF 674) til TR vedrørende det videre forløb, og der udspandt sig en korrespondance mellem SE og TR herom, hvorunder der var enighed om, at brugsvandsinstallationer, som ikke tømmes og udtørres efter tæthedskontrol, ikke må henstå med vand i længere perioder, og at vandet i sådanne til fælde skal aftappes/udskiftes med passende mellemrum.
Af de ovenfor nævnte rapporter om rørrensning fremgår videre, at rørsystemer for brugsvand blev trykprøvet den 17. september 2018, og rapporten er samme dato påført, at tapsteder skylles hver 14. dag. SE har videre den 2. juli2018 adviseret et krav på anvendt tid til aftapning af anlæg med henholdsvis 27 timer til koldt og varmt vand og 15 timer til behandlet vand. En proformafaktura blev fremsendt, men udgik den 24. juli 2019 efter aftale mellem TR og SE.
Der blev den 30. november 2018 foretaget en »teknisk overdragelse« af systemerne fra entreprenøren SE til BH. Det fremgår, at der da var en forventning om, at den samlede entreprise kunne afleveres den 18. marts 2019. Det er i aftaledokumentet anført, at den »tekniske overdragelse indeholder en overlevering af leveret og monteret udstyr og bygningsdele«. Det fremgår videre blandt andet, at »Bygherren tilkendegiver at arbejdet overdrages i forbindelse med denne Tekniske overdragelse« og at »Bygherren overtager det almindelige vedligehold af det hermed afleverede arbejde den 2018.11.30«. Der er mellem parterne uenighed om forståelsen af den tekniske overdragelse.
Af et referat af bygherremøde 59, der blev afholdt den 7. marts 2019, fremgår, at der i foråret 2019 blev konstateret forhøjet kimtal i systemet for behandlet vand. Tilsvarende fremgår af de efterfølgende referater og bygherremøde 60 og 61.
I sommeren 2020 blev der observeret lækager i begge rørsystemer.
Der blev herefter rettet henvendelse til R2, som efter undersøgelser afgav en rapport af 30. november 2020, der senere blev erstattet af en endelig rapport af 19. februar 2021. Af rapporten fremgår, at R2 foretog en korrosionsundersøgelse af 47 rørprøver udtaget fra adskillige rustfrie presfitting vandrørsdelsystemer på Sterilcentralen X Hospital. Af rapporten fremgår ud over en række observationer, herunder om, at der generelt ikke var foretaget afgratning af rørender efter afskæring med rørskærer, navnlig følgende konklusion:
»Samtlige 12 delsystemer for behandlet brugsvand (behandlet brugsvand er blødgjort vand), og på alle etager, har mange dybe korrosionsangreb i presfittingsamlingerne, dvs. korrosion i spalterne mellem rør og fittingvægge. Det bemærkes, at der er korrosion i både presfittings (muffestykker) og rør. Korrosionsformen må karakteriseres som spaltekorrosion. Der er ikke observeret korrosion i »frie« røroverflader, dvs. i røroverflader uden for presfittingsamlinger.
Korrosionsangrebene er uafhængig af parametrene presfittingfabrikat og presfittingværktøj/rørdimension. Bortset fra manglende afgratning er der ikke observeret tegn på fejl i montagen af presfittings, og i den sammenhæng skaldet bemærkes, at der ikke er observeret nogle korrosionsangreb, hvor manglende afgratning har haft indflydelse på korrosionsforløbet.
Årsagen til korrosion skal derfor findes i driftsforholdene. Det er velkendt, at korrosionsbestandigheden for rustfrit stål reduceres ved lavt flow eller endnu mere kritisk stillestående vand. Oplysningen om, at alle delsystemer siden trykprøvning og frem til rørprøveudskæring ultimo august 2020 har henstået med ledningsvand vedomgivelsestemperatur må betegnes som værende meget korrosionskritiske driftsforhold. Der er under sådanne driftsforhold stor risiko for initiering af spaltekorrosion; evt. forværret pga. risikoen for mikrobiel vækst i det stillestående vand.
Det store antal dybe korrosionsangreb nødvendiggør udskiftning af alle presfittings, hvorimod rørstykker længere væk fra presfittings (≥ 10 cm rørlængde på hver side af en presfittingsamling) kan genanvendes, fordi der ikke er observeret nogle korrosionsangreb i disse »frie« røroverflader. Rødgodspresfittings er en mulighed, hvis der ønskes større sikkerhed imod korrosion end opnåeligt med AISI 316-presfittings.
Der er i nogle få rørprøver for ikke-behandlet brugsvand konstateret identiske korrosionsproblemer som forbehandlet brugsvand, men der er for få rørprøver til en egentlig tilstandsvurdering af delsystemer for ikke behandlet brugsvand.«
Da parterne ikke kunne nå til en mindelig løsning på grundlag af rapporten fra R2 blev der iværksat syn og skøn (Voldgiftsnævnets j.nr. A-10511), i hvilken forbindelse skønsmændene, civilingeniør og bygherrerådgiver og projektleder, afgav en skønserklæring af 20. maj 2021 og en supplerende erklæring af 23. november 2023. Efter anlæggelsen af denne voldgiftssag er der indhentet yderligere to supplerende erklæringer af 11. oktober 2023 og 9. januar 2024 fra skønsmændene.
4.procedure
Parterne har afgivet sammenfattende processkrifter og påstandsdokumenter. Disse gengives ikke her, men parternes anbringender gengives i fornødent omfang under voldgiftsrettens bemærkninger og resultat.
5.Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
BH har under denne voldgiftssag nedlagt to betalingspåstande.
Den første påstand vedrører betaling af i alt ca. 18,1 mio. kr. for udbedring af mangler ved de to rørsystemer tilbrugsvand og behandlet vand i den nye sterilcentral. Udgiften til udbedring af disse mangler er opgjort til ca. 25,8mio. kr. BH gør gældende, at 70 % af årsagen til manglerne i henhold til skønserklæringerne kan henføres til de indklagede som henholdsvis totalrådgiver (TR) og entreprenør (SE). BH har derfor fratrukket 30 % i sit krav underhenvisning til at skønsmændene har anført, at ca. 30 % af årsagen kan henføres til materialevalg, som BH har foretaget.
BH’s anden påstand vedrører et krav mod TR på i alt ca. 5,9 mio. kr. Beløbet udgør ekstraordinære omkostninger afholdt i forbindelse med etablering af et RO-anlæg (omvendt osmose), som angiveligt ikke blev udført i overensstemmelse med byggeprogrammet, og som derfor måtte etableres efterfølgende.
De indklagede har i relation til påstand 1 navnlig gjort gældende, at skønsmændene har udtalt sig med så storeforbehold om årsagen til de konstaterede skader, at det efter skønserklæringerne ikke kan fastslås med den fornødne sikkerhed, at de indklagede er ansvarlige for de opståede mangler. De har videre anført blandt andet, at der på et tidspunkt skete en såkaldt »Teknisk Overdragelse« af anlægget, hvorved BH overtog risikoen, og at det ikke er godtgjort, om årsagen til manglerne er før eller efter denne tekniske overdragelse. Det er således uklart, om BH selv er årsag til de opståede korrosionskader.
TR har i relation til BH’s anden påstand navnlig anført, at det er uklart, om der efter byggeprogrammet skulle etableres et RO-anlæg, og at parterne på et tidspunkt under forløbet afklarede denne usikkerhed ved at aftale at etablere et andet vandbehandlingsanlæg.
5.1. Ad påstand 1.
5.1.1. Mangler ved rørsystemerne.
Voldgiftsretten bemærker, at det af skønserklæringen fremgår at skønsmændene som svar på spørgsmål 1 om skader på rørledningerne opsummerende anfører:
»…
1) der i anlægget for vand behandlet vha. ionbytning, kan konstateres omfattende problemer med korrosion af rustfrit stål i samlingerne (nogenlunde jævnt fordelt i bygningen), eksempler på kraftig belægningsdannelse og korrosionsprodukter i rørene, enkelte tilfælde med reel korrosion i rørdele, og eksempler på omfattende mikrobiologisk aktivitet, herunder et eksempel på en mikrobiologisk flora der vurderes at være biokorrosiv.
2) der i anlægget for brugsvand kan konstateres omfattende problemer med korrosion af rustfrit stål i samlingerne (nogenlunde jævnt fordelt i bygningen), eksempler på kraftig belægningsdannelse og korrosionsprodukter i rørene, enkelte tilfælde med reel korrosion i rørdele, og et eksempel på mikrobiologiskflora der er kendt for at kunne initiere korrosion på stål AISI 316/316L. Derudover er der konstateret korrosion i to messingdele.«
I forbindelse med svaret på spørgsmål 2 om årsagerne til de konstaterede skader konstaterer skønsmændene videre indledningsvis under pkt. 7.1., at:
»Den primære årsag til de observerede korrosionsproblemer på det rustfrie stål vurderes at være mikrobiel initieret spaltekorrosion. Potentielt kan der også have været initieret korrosion grundet etablering af ilt koncentrationsceller fra anden form for belægningsdannelse, eks. fra korrosionsprodukter eller andre forurenende elementer. Der er mange faktorer, der kan påvirke risikoen for korrosion, ikke mindst når der er tale om mikrobiologisk korrosion. Derudover kan den mikrobielle flora i installationerne have forandret sig over tid.«
Under deres opsummering anfører skønsmændene videre i pkt. 7.8. i erklæringen blandt andet, at:
»Skønsmændene vurderer ud fra en helhedsbetragtning at korrosionsangrebene på rustfrit stål primært skyldes mikrobiel initieret korrosion. Risikoen for mikrobiel initieret korrosion kunne have været reduceret på flere måder.«
Herefter finder voldgiftsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at begge rørsystemer ved undersøgelser i marts2021 viste sig at være behæftet med alvorlige mangler. Det lægges i den forbindelse efter bevisførelsen til grund, at der i marts 2019 blev konstateret forhøjede kimtal i rørsystemet for behandlet vand og i sommeren 2020 blev konstateret en utætheder i både rørsystemer for brugsvand og for behandlet vand.
5.1.2. Årsagen til de konstaterede mangler.
Skønsmændene er i spørgsmål 2 anmodet om navnlig at oplyse, om de konstaterede skader kan henføres til projekterings- og eller udførelsesfejl og ved flere muligheder/årsager at angive andelen for hver mulighed/årsag.
Under pkt. 7 i skønsrapporten konkluderer skønsmændene i pkt. 7.7. og 7.8. efter en omfattende redegørelse følgende:
Skønsmændene er i spørgsmål 2 anmodet om navnlig at oplyse, om de konstaterede skader kan henføres til projekterings- og eller udførelsesfejl og ved flere muligheder/årsager at angive andelen for hver mulighed/årsag.
Under pkt. 7 i skønsrapporten konkluderer skønsmændene i pkt. 7.7. og 7.8. efter en omfattende redegørelse følgende:
»7.7 Om de konstaterede skader kan henføres til projekterings- og/eller udførelsesfejl
Som det fremgår af de forrige afsnit, er der mange faktorer, der kan have fremmet risikoen for mikrobiel initieretkorrosion.
…
7.7.3 Vurderingen af andelen af mulige årsager
Skønsmændene har slet ikke noget godt grundlag for at kunne vurdere andelen af de enkelte faktorers indflydelse, dels fordi mikrobiel korrosion i vandinstallationer slet ikke er belyst tilstrækkeligt til, at man kan gøre dette. Dels fordi der er oplysninger forbundet med det historiske forløb i Sterilcentralen, der ikke kan gøres tilgængelige for skønsmændene. For at kunne svare på skønsspørgsmålet, har skønsmændene dog efter bedste evne forsøgt at foretage et skøn:
- Materialevalg i forbindelse med projekteringen som vurderes ikke at kunne karakteriseres som en fejl, andelen skønnes at være ca. 30%
- Øvrige forhold i forbindelse med projekteringen som vurderes at være et resultat af fejl, andelen heraf skønnesat være ca. 30%
- Forhold i forbindelse med udførelse som vurderes at være et resultat af fejl, andelen heraf skønnes at være ca.20%
- Forhold i forbindelse med driften (mangelfuld gennemskylning efter den tekniske overdragelse til Bygherre),andelen heraf skønnes at være ca. 20%
7.8 Opsummering:
Skønsmændene vurderer ud fra en helhedsbetragtning at korrosionsangrebene på rustfrit stål primært skyldes mikrobiel initieret korrosion. Risikoen for mikrobiel initieret korrosion kunne have været reduceret på flere måder.
Skønsmændene vurderer at en mulighed for at kunne have anvendt vand behandlet med omvendt osmose (via en ringledning), kan have haft en indflydelse på, hvornår mikrobiel korrosion kan have været initieret. Dog vurderer skønsmændene, at en sådan mulighed ikke er en god måde at reducere risikoen for mikrobiel korrosion på, når der i bygningen er valgt ionbytning som vandbehandlingsmetode.
I det omfang at skønsmændene vurderer, at korrosionen på rustfrit stål skyldes fejl i udførelse, skønnes andelen af dette at være 20%, der er dog stor usikkerhed forbundet med dette skøn.
I det omfang at skønsmændene vurderer at korrosionen på rustfrit stå skyldes fejl i projektering, skønnes andele af dette at være 30 %, der er dog stor usikkerhed forbundet med dette skøn.
Som det også fremgår af ovenstående, vurderer skønsmændene at korrosionen på to messingdele skyldes bimetallisk korrosion, dette kunne have være undgået ved at vælge et bedre egnet materiale. Det er valgt ikke at angive en andel for dette, da omkostninger forbundet med udbedring af dette, vurderes at være minimale i forhold til problemstillingerne med korrosion af det rustfrie stål.
På ovenstående baggrund konkluderer skønsmandskollegiet som svar på spørgsmål 2, at:
Korrosionsangrebene på rustfrit stål primært skyldes mikrobiel initieret korrosion og korrosinsangrebene på messing skyldes bimetallisk korrosion.
At der har været risiko for korrosion kan blandt andet henføres til projekteringsfejl og udførelsesfejl.
Skønsmændene vurderer at en mulighed for at kunne have anvendt vand behandlet med omvendt osmose (via en ringledning), kan have haft en indflydelse på, hvornår mikrobiel korrosion kan have været initieret. Dog vurderer skønsmændene, at en sådan mulighed ikke er en god måde at reducere risikoen for mikrobiel korrosion på, når der i bygningen er valgt ionbytning som vandbehandlingsmetode.
Andelen af fejl der kan henføres til projektering skønnes at være ca. 30 % og andelen af fejl der kan henføres til udførelse skønnes at være 20%, der er dog stor usikkerhed forbundet med disse skøn.«
Voldgiftsretten bemærker, at skønsmændene med de anførte procentangivelser ikke angiver sandsynligheden for, at de anførte forhold har indvirket på skadesforløbet, men at der er tale om en angivelse af den procentvise andel, som de pågældende forhold skønnes at have haft i forhold til den konstaterede skade. Det bemærkes dog videre, at skønsmændene indleder afsnit 7.7. med at anføre, at »Som det fremgår af de forrige afsnit, er der mange faktorer, der kan have fremmet risikoen for mikrobiel initieret korrosion«.
Voldgiftsretten bemærker videre, at skønsmændene anfører, at skønnet er søgt foretaget efter bedste evne og at der er stor usikkerhed forbundet med det foretagne skøn. Denne usikkerhed har skønsmændene gentaget flere gange i de efterfølgende svar, ligesom skønsmændene under besvarelsen af spørgsmål 5.1. om de af skønsmændene oplistede faktorers indflydelse på risikoen for mikrobiel korrosion i vandinstallationerne i svaret på spørgsmål 2 er fælles for anlægget for brugsvand og behandlet vand har anført følgende:
»Som skønsmændene har redegjort for i skønserklæringen af 20. maj 2021, er der mange faktorer, der kan have indflydelse på, om der kan opstå mikrobiel influeret korrosion, MIC (se bl.a. afsnit 7.5 i skønserklæringen af 20. maj 2021). Som skønsmændene også har redegjort for i nævnte skønserklæring, har skønsmændene slet ikke noget godt grundlag for at kunne vurdere andelen af de enkelte faktorers indflydelse, dels fordi mikrobiel korrosion i vandinstallationer slet ikke er belyst tilstrækkeligt til, at man kan gøre dette. Dels fordi der er oplysninger forbundet med det historiske forløb i Sterilcentralen, der ikke kan gøres tilgængelige for skønsmændene (se afsnit 7.7.3 i skønserklæringen af 20. maj 2021). Skønsmændene søgte dog alligevel i denne erklæring at foretage en skønsmæssig fordeling af indflydelsen fra fejl på skaderne.«
Dette afsnit fandt skønsmændene anledning til at gentage under besvarelsen af et senere spørgsmål 12.3.
Under afhjemlingen gentog skønsmændene disse forbehold, idet de oplyste, at de var sikre på, at skaden skyldes mikrobiel initieret spaltekorrosion, men at de var usikre på de angivne faktorers indflydelse herpå.
Voldgiftsretten bemærker videre, at denne usikkerhed er kommet til udtryk ved skønsmændenes besvarelse af spørgsmål TR-1, hvor skønsmændene i deres opsummering anfører følgende:
»På baggrund af ovenstående konkluderer skønsmændene som svar på skønsspørgsmål TR-1:
Der ville opstå mikrobiel vækst med forøget risiko for korrosion til følge, såfremt man påfyldte en ny installation af rustfrie rør samlet med rustfrie fittings af ståltypen AISI 316/316L med vand og lod dette stå i vandsystemet gennem nogle måneder, uanset om systemet var korrekt projekteret og udført, når der ses bort fra det ukorrekte i at efterlade systemet med stillestående vand gennem nogle måneder.
Med andre ord kan korrosion initieres i ovennævnte scenarie, men det er ikke sikkert, at der vil opstå korrosion.«
Voldgiftsretten udleder af dette svar, at mikrobiel vækst ville kunne være opstået alene som følge af, at man lod vand stå i rørsystemet gennem længere tid.
Også i lys heraf finder voldgiftsretten det væsentligt for vurderingen af ansvaret for de opståede korrosionsskader, om BH har haft ansvar for anlægget forud for konstateringen heraf. I det følgende forholder voldgiftsretten sig derfor til den såkaldte tekniske overdragelse den 30. november 2018.
5.1.3. Den tekniske overdragelse
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at SE gennemførte de sidste trykprøvninger af de to rørsystemer i november 2017. De udarbejdede kontrolrapporter blev den 12. november 2018 gennemgået af …, TR, som på Byggeweb skrev, at han havde gennemgået kontrolrapporter og ikke havde bemærkninger.
Da det samlede byggeri ikke var klar til ibrugtagning blev rørsystemerne ikke umiddelbart taget i brug. Det er uoplyst for voldgiftsretten, hvornår BH tog systemerne i brug med regelmæssig aftapning af vand.
Af et referat af 19. januar 2018 af et møde, der var indkaldt for at gennemgå krav vedrørende ny rammetidsplanfremsendt til bygherre af SE, fremgår af pkt. 5., at »Det afklares, hvornår bygherre overtager ansvaret for anlægget jf. kontrakten. Ved den tekniske gennemgang eller ved aflevering. TR-V1/C ….« TR-V1 er efter referatet TR-V1, TR, og C er C, …, X Hospital.
Der blev herefter afholdt et nyt møde den 8. februar 2018. Af referatet af dette møde fremgår under pkt. 2., at» Bygherre overtager ansvaret for anlægget ved ibrugtagning. Garantiperioden starter ved AB92 aflevering.«
Der er under sagen fremlagt følgende dokument:
Det er under sagen ubestridt, at aftalen er indgået trods de manglende underskrifter på det fremlagte dokument.
BH-V1 har om dette dokument forklaret, at han som byggeleder ikke deltog i denne overdragelse. Hensigten var ikke, at BH skulle overtage driften. Baggrunden var, at SE ikke fandt det rimeligt, at de i en længere periode, hvor mange andre håndværkere kunne forvolde skader, fortsat skulle stå med risikoen for det monterede. Derfor overtog BH risikoen. Det var dog kun ansvaret for installationens kvalitet (IQ), man overtog. Hvorimod ansvaret for operationskvalitet (OQ) og ansvaret for den endelige produktionskvalitet (PQ) først kunne overtages på et senere tidspunkt. Han skrev herom i en mail af 15. november 2018, som var vedlagt en procedure for mangel gennemgang og aflevering, hvori de tre begreber IQ, OQ og PQ også er beskrevet. BH-V2, BH, har forklaret, at BH ikke overtog ansvaret for anlægget i 2018. Det skete først på et meget senere tidspunkt, da man fik instruktion i vedligeholdelsen. I november 2018 var hans afdeling slet ikke i stand til at drifte rørsystemerne. De havde ikke fået instruktion, og der var flere ting, der manglede, herunder et CTS-system. Foreholdt en mail af 21. august 2019 (sene den for under pkt. 5.1.4.) har han forklaret, at som han husker det, så var det, da han kom hjem fra ferie, at han første gang hørte om, at han skulle servicere rørsystemerne. Han tror, at rørsystemet for almindeligt brugsvandblev gennemskyllet, men han husker ikke, at han drifte det. Rørsystemet for behandlet vand blev gennemskyllet idet omfang, det var muligt. Så vidt han husker, var det vist kun muligt at aftappe behandlet vand 4-5 steder.
TR-V1, TR, har forklaret, SE allerede i begyndelsen af 2017 rejste claims som følge af den opståede forsinkelse og ønskede en teknisk overdragelse af deres arbejder. SE gjorde gældende, at man ikke uden økonomiskkompensation ville kunne påtage sig ansvaret for det, der var udført under entreprisen, indtil byggeriet var helt færdigt. Dels var der risiko for, at andre håndværkere kunne beskadige det udførte arbejde, dels var der problemer med, at producentgarantierne ville kunne udløbe. Konklusionen blev derfor en overgang af ansvaret til BH i november 2018. Det er det, som fremgår af mødereferaterne. Det var BH-V2, som skulle overtage det praktiske ansvar for rørsystemerne.
Voldgiftsretten bemærker, at det i dokumentet om den tekniske overdragelse, som er udfærdiget af BH, er anført, at »Bygherren tilkendegiver at arbejdet overdrages i forbindelse med denne Tekniske overdragelse«, og at »Bygherren overtager det almindelige vedligehold af det hermed afleverede arbejde den 2018.11.30«. Der er ikke i dokumentet eller BH-V1’s mail af 15. november 2018 anført forbehold eller præciseringer, som giver anledning til at forstådokumentet på anden måde, end at der med denne aftale efter dokumentets ordlyd er sket en overdragelse af opgaven med almindelig vedligehold, og at almindeligt vedligehold også omfatter den nødvendige løbende og regelmæssige udskiftning af vand i rørsystemerne. Det må videre lægges til grund, at SE opfattede det således, idet det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at SE ophørte med at stå for den vandudskiftning, som man efter forklaringerne hidtil havde udført. Denne forståelse støttes tillige af forklaringen afgivet af TR-V1, TR.
Voldgiftsretten lægger derfor til grund, at BH med den tekniske overdragelse den 30. november 2018 overtog det almindelige vedligehold af rørsystemerne og dermed også ansvaret for, at der skete løbende udskiftning af vand på anlægget. Efter en mail af 21. august 2019 (jf. nedenfor under pkt. 6.1.4.) må det videre lægges til grund, at BH medio 2019 foretog aftapning på brugsvand to gange ugentligt. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om perioden forud herfor.
Voldgiftsretten er herved opmærksom på, at der ikke på dette tidspunkt forelå drifts- og vedligeholdelsesmanualer på rørsystemet. Denne omstændighed kan dog ikke føre til en anden forståelse af den klare aftale og det faktum, at BH medio 2019 servicerede i hvert fald rørsystemet for brugsvand. Som det fremgår af pkt. 5.1.4., var BH klar over vigtigheden af løbende udskiftning af vandet i rørsystemerne.
5.1.4. Parternes viden om risikoen for korrosion
Den 20. december 2017 rettede SE-V3, SE, en teknisk forespørgsel (#674) på Byggeweb, hvori det er anført:
»Spørgsmål: Skal alle medier aftappes efter trykprøve? Eller skal der laves et forbrug, så der ikke danner sigbakterier eller tæring. E02 vil gerne vide specifikt for hvert enkelt medie hvordan vi skal forholde os til den længere periode som rørene skal stå med tryk/indhold i?«
I en e-mail af 2. januar 2018 med emnefeltet »Vand i rør efter trykprøvning« skrev B, …, til SE-V3, SE:
»Hej SE-V3
I forbindelse med vores møde i dag ang. vand i rør efter trykprøvning er følgende fundet i basis beskrivelsen, som SE skal tænke nærmere over.
Til info er nedenstående også gældende for …, således indeholdt i SE entreprise:
Stk. 9. For brugsvandsinstallationer, som ikke tømmes og udtørres efter tæthedskontrol, må vandet ikke stå i rørsystemet i længere perioder. I sådanne tilfælde skal vandet aftappes/udskiftes med passende mellemrum, således at mikrobiologisk vækst (kim) undgås.
Iht TR en del af basisbeskrivelsen.«
I en mail af 3. januar 2018, som også er sendt cc til blandt andre C, BH, svarede E,, SE, følgende:
»Hej B
Ja det er korrekt at det er indeholdt i vor entreprisekontrakt. Dvs. at det ansvar der lå hos bygherren fra den 1/11-17nu ligger hos os til den ændrede overdragelsesdato 18. november 2018
Dette prissættes naturligvis.«
I forlængelse af den ovennævnte tekniske forespørgsel sendte D, TR, den 5. januar 2018 en mail til E og SE-V3, SE, hvori han skrev:
»Hej E og SE-V3
Vi har været i dialog med bygherren om TF-674 og har fået nedenstående svar fra Z):
Hej C
Hermed får du Z’s svar vedr. nedenstående spørgsmål vedr. aftapning af vandsystemer efter endt trykprøvning. Jeg har vendt spørgsmålet med både … og … så de er indforstået med svaret.
Som jeg læser udbuddet er der tale om følgende systemer:
1) Koldt og varmt brugsvand
2) Varme
3) Behandlet vand til kedler
4) Purified Water (PW)
Vi har følgende krav/anbefalinger til de 4 systemer vedr. vandkvalitet og tæringer:
1) Trykprøvningen bør foretages så kort tid før idriftsættelse som muligt med drikkevand, så der ikke skal stå vand i systemerne i for lang tid. Systemerne skylles igennem hver 14. dag med vandværksvand for at bortlede evt. kim og undgå iltfrit miljø, som kan give grubetæringer i rustfri rør. Der skal anvendes kulfiltre når systemerne påfyldes vand for at kontaminere systemerne mindst muligt. Der skal afleveres godkendte analyser af vandprøver inden idriftsættelse. Såfremt systemet ikke er rent skal der skylles til det er rent.
2) Bør påfyldes behandlet spædevand fra fjernvarmeleverandør, som er rent og iltfrit.
3) Trykprøvningen bør foretages så kort tid før idriftsættelse som muligt med behandlet vand.
Systemet tømmes for vand og blæses tomt efter trykprøvning såfremt det skal stå stille i mere end 14 dage eftertrykprøvningen. Der skal afleveres godkendte analyser af vandprøver inden idriftsættelse af kedler.
4) Trykprøvningen bør foretages så kort tid før idriftsættelse som muligt, så der ikke skal stå vand i systemerne i for lang tid. Trykprøvningen skal foretages med PW. PW systemet skal valideres og passiveres iht. kravspec. I udbuddet … 08_BESK-VVS_050. Vandkvaliteten skal opfylde krav 6.1
Der er flere forhold i svaret som vi skal drøfte:
– Tidsmæssige i forhold til testplan og installation af udstyr
– Regelmæssige aftapninger
– Kulfilter
Alt sammen i forhold til hvad som er kontraktmæssigt indeholdt i E02s arbejder. Så lad os tale om det ved et af vores tirsdagsmøder.
I ovenstående er der ikke taget stilling til køleinstallationerne. Min holdning er at det er som for pkt. 2 Varme, men selvfølgeligt med påfyldning fra ringledningssystemet.
Jeg har lukket TF-674 med det foreløbige svar, at jeg har fremsendt denne mail.
Med venlig hilsen
D Afdelingsleder«
E bevarede denne mail samme dag, idet han skrev:
»Hej D
Lad os drøfte det tirsdag, der er umiddelbart nogle ting hvor vi ikke er helt enige.
Vh
E«
En række personer var sat cc, herunder C, BH.
I en mail af 19. juli 2019 fra D, TR, til BH-V2, BH, med BH-V1, E og …, SE, cc, fremgår følgende:
»Hej BH-V2
Har I igangsat aftapninger på almindeligt brugsvand? Hvor tit og er der sat fast tider?
Vi har nu udsendt projektnotat til E02 om at etablere den ekstra tømmeventil på varmt behandlet vand. Jeg har endnu ikke modtaget oplysninger om hvornår det udføres.
Vi har også udsendt projektnotat til E02 om at etablere et CTS-program til tømning af koldt behandlet vand. Jeg har endnu ikke modtaget oplysninger om hvornår det udføres.«
BH-V2, BH, Z, svarede den 21. august 2019:
»Hej D
Så nåede jeg i bund efter ferien.
De laver aftapninger tirsdag og fredag hver uge.«
Voldgiftsretten bemærker, at der foreligger en række yderligere projektnotater og mails mv. vedrørende stillestående vand og de tiltag, der skulle gøres, for at undgå korrosion, ligesom dette er beskrevet i byggeprogrammet. Afgørende i denne sammenhæng er imidlertid, at voldgiftsretten finder, at det kan lægges tilgrund, at alle sagens parter var opmærksomme på, at stillestående vand i rørsystemerne skulle minimeres, sådan som det også fremgår af blandt andet pkt. 12.4.7.2. og 12.7.4.5. i byggeprogrammet, og at der for at forebyggemod korrosion skulle foretages en løbende udskiftning af vandet.
5.1.5. Sammenfatning i relation til BH’s påstand 1.
Efter det foranstående lægger voldgiftsretten til grund, at der efter skønsmændenes opfattelse var en flerhed afgrunde, som sammen førte til den konstaterede mikrobielle vækst og korrosion i rørene. Voldgiftsretten bemærker, at skønsmændenes svar er forbundet med stor usikkerhed, og at stillestående vand gennem længere tid i sig selvville kunne føre til mikrobiel vækst med forøget risiko for korrosion til følge.
Det må efter det, der er anført under pkt. 6.1.3., lægges til grund, at BH selv havde ansvaret for anlægget efter den tekniske overdragelse den 30. november 2018 og således havde haft ansvaret for anlægget – herunder for vedligeholdelsen – i flere måneder, da der i marts 2019 blev konstateret forhøjede kimtal, og da der senere i sommeren 2020 blev konstateret korrosion. Det må videre på grundlag af den ovenfor nævnte mail af 21. august2019 lægges til grund, at BH’s Z i august 2019 forestod aftapning på almindeligt brugsvand to gange ugentligt, og at man efter forklaringen afgivet af BH-V2 også foretog udskiftning af vandet i systemet for behandlet vand. Detl ægges videre til grund, at samtlige sagens parter var klar over risikoen for korrosion, og at der derfor løbende skulle ske en udskiftning af vandet i rørsystemerne.
Under disse omstændigheder, og da det efter skønserklæringerne ikke har kunnet fastslås, hvornår korrosionen er påbegyndt, finder voldgiftsretten, at der er en sådan usikkerhed forbundet med ansvaret for den manglende vedligeholdelse af rørsystemerne og årsagen til de konstaterede mangler, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at lægge ansvaret for den opståede korrosion på de indklagede, som derfor frifindes for BH’s påstand 1.
5.2. Ad påstand 2.
BH’s påstand 2 angår som tidligere anført et krav mod TR på i alt ca. 5,9 mio. kr. Beløbet udgør ekstraordinære omkostninger afholdt i forbindelse med etablering af et RO-anlæg (omvendt osmose), som angiveligt ikke blev udført i overensstemmelse med byggeprogrammet, og som derfor måtte etableres efterfølgende.
Af byggeprogrammet for Regional Sterilcentral 2 (RS2) af 5. april 2013 fremgår under afsnit 12 om GRUND, BYGNINGER OG FORSYNINGER (FUNKTIONSKRAV OG TEKNISKE KRAV blandt andet følgende:
»12.7 VVS, luftarter og procesanlæg
…
12.7.4 Brugsvand
…
12.7.4.4 Behandlet vand
Der skal etableres produktionsanlæg for blødgjort vand til sterilcentralen.
12.7.4.5 Forsyning af behandlet vand
Der skal etableres produktionsanlæg for behandlet vand (Osmosevand) til sterilcentralen. Endvidere skal der etableres ringledning til det eksisterende produktionsanlæg under centralkomplekset. Dette for at have en forsyningssikkerhed ved brud og/eller planlagte indgreb.
Rørledninger for behandlet vand skal udføres af rustfast stål, der samles med presfittings og etableres således, at risikoen for stillestående vand minimeres.
For at sikre et kontinuerligt forbrug og derved undgå, at vandkvaliteten sænkes, skal tapsteder kun etableres, hvor der er rigeligt forbrug eksempelvis ved maskiner etc.
12.7.4.6 Renset vand (purified water= Mixbed vand)
Der skal etableres produktionsanlæg for renset vand (purified water= Mixbed) som fødevand til autoklaverne, kabinet vaskemaskiner (slutskyl) og opvaskede kontaminatorer(slutskyl). Produktionsanlægget skal opbygges som to komplette, uafhængige systemer, der hver har den fulde kapacitet, og som skal etableres i særegent teknik rum herfor i forbindelse med sterilcentralen.
Kravspecifikationer på anlæggets producerede, rensede vand skal opfylde kravene i DS/EN 285 + A1.«
Af et referat af et møde den 12. maj 2014 i Brugergruppe 2, Ventilation og VVS fremgår af pkt. 01.08, at »- X Hospital kommer med oplæg til type på vandbehandlingsanlæg, til TR.« X Hospital er efter det oplyste X Hospital.
Af et referat af et projektgennemgangsmøde den 10. april 2015, hvori deltog blandt andre BH-V3 og BH-V4 fra BH samt … og TR-V1 fra TR (dengang selskabet A), fremgår under pkt. 01.06. F introducerer: VVS og Ventilation blandt andet følgende:
»F præsenterer en afvigelse i PW-produktionen fra projektforslaget. Baseret på erfaringer fra universitetshospitalet etableres 2 blødgøringsanlæg. BH-V3 bifalder ændringen.
Af hensyn til samtidighedsproblemstillingen (og tilbageløb) har F indført en tank, således blødgøringsanlæggene kan levere til peaks og sikres mod tilbagestrømning. Tanken kan ikke saniteres i drift, og det er ikke aktuelt at delekapaciteten i to, da tanken ikke er vurderet at være en kritisk komponent, hvormed den ikke er dimensioneret efterN+1. BH-V3 og BH-V4 bifalder idéen.«
…
TR-V1, TR, har forklaret, at det efter hans opfattelse var uklart, hvad der var foreskrevet i byggeprogrammet, idet dersiges to forskellige ting i pkt. 12.7.4.4. og pkt. 12.7.4.5. Efter hans opfattelse blev det på mødet den 10. april 2015aftalt ikke at etablere et RO-anlæg. I overensstemmelse med sædvanlig praksis på andre hospitaler valgte man at etablere et PW-anlæg efter anlægget for blødgjort vand. Herved ville man minimere vandforbruget ganske væsentligt og samtidig opfylde kravene til vand og tryk fra leverandørerne af maskiner. Dette var i øvrigt ikkeusædvanligt, idet det også er det, som seruminstituttet foreskriver. De anvendte rør var velegnede hertil. I stedet for en ringledning til det eksisterende RO-anlæg i servicebygningen, som under alle omstændigheder var utilstrækkeligt som reserve, etableredes en redundant ion-bytter.
BH-V3, tidligere projektleder, BH, har forklaret, at det var tanken at etablere to ens systemer for behandlet vand på Y Hospital og på X Hospital. Han husker ikke, om det blev aftalt at gå fra et RO-anlæg til et blødgøringsanlæg, men hans og BH-V4’s holdning var, at de fulgte rådgivernes indstilling, således at ansvaret for rådgivning kun lå et sted.BH blandede sig derfor kun, hvis der var noget i rådgivningen, der var virkelig forkert.
BH-V4 har forklaret, at hun er helt overbevist om, at det ikke fra BH’s side blev tilkendegivet, at man kunne undlade RO-anlægget. Purified Water (PW) og RO-anlæg er efter hendes opfattelse to forskellige måder, hvorpå man kan fingøre vand.
BH-V2, VVS-fagleder på X Hospital, der har forklaret, at han kom på byggepladsen ca. en gang om ugen af ren nysgerrighed, har forklaret, at det på et tidspunkt gik op for ham, at det var aftalt ikke at etablere et RO-anlæg.
Voldgiftsretten lægger til grund, således som det også er forklaret af TR-V1 og bekræftet af BH-V2, at det blev besluttet ikke at etablere et Osmose-anlæg eller et RO-anlæg. Dette bekræftes til dels af det, som BH-V3 har forklaret om, at BH generelt som udgangspunkt fulgte indstillingerne fra rådgiverne. Med denne beslutning etableredes et anlæg svarende til det, som var projekteret på Y Hospital. Når det efterfølgende i august 2022 blev besluttet at ændre på det etablerede anlæg og etablere et RO-anlæg skyldes dette ikke, at et sådant var glemt eller udeladt af TR på egne vegne, men at BH ønskede dette, fordi der blev konstateret misfarvning efter behandling af instrumenter.
Voldgiftsretten bemærker hertil, at det forekommer nærliggende, at man besluttede at etablere et anlæg svarende til det på Y Hospital, hvor der efter det oplyste ikke blev etableret et RO-anlæg, idet der ikke er oplyst grunde til, at BH skulle have haft intentioner eller ønsker om at etablere to forskellige anlæg. Hertil kommer, at det forekommer usandsynligt, at en så væsentlig projektændring skulle være gennemført af TR på egen hånd, uden forudgående drøftelse, og at det ligeledes forekommer usandsynligt, at BH eller andre ikke skulle have reageret på det manglende RO-anlæg. Det bemærkes videre, at BH valgte at honorere TR for senere at projektere et RO-anlæg. Dette er bemærkelsesværdigt, hvis det allerede havde været en del af projektet.
Voldgiftsretten finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at pålægge TR at erstatte BH udgifterne til etablering af et RO-anlæg. TR frifindes derfor for denne påstand 2.
Da de indklagede således frifindes for de nedlagte påstande, forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet der herved tillige er forholdt til omkostningerne forbundet med syn og skøn.
Thi bestemmes
De indklagede, TR og SE, frifindes.
I sagsomkostninger skal BH betale 300.000 kr. til hver af de indklagede.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
….