Torsdag den 30.5 blev den politiske aftale om de fremtidige klimakrav til byggeriet offentliggjort. Kravene gælder fra 2025 og er en del af den løbende reduktion, som blev aftalt for nogle år tilbage i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Bygherrerne er glade for aftalen. Særligt er det positivt, at politikerne er mest ambitiøse med de bygninger, hvor det er nemmest at bygge bæredygtigt, lyder det fra Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang.
I dag, torsdag, offentliggjorde Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil de nye klimakrav til byggeriet, efter at hun var nået til enighed i forligskredsen bag aftalen. Resultatet er overordnet set positivt for landets bygherrer, fastslår direktør Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen.
“Vi har efterlyst nye klare retningslinjer, så vores medlemmer ved, hvad de skal arbejde efter fra 2025 og de kommende mange år. Og vi er havnet på et ambitiøst niveau, som er realistisk at leve op til, hvis man anstrenger sig. Særligt er vi glade for, at grænseværdierne er differentieret i forhold til bygningstyper,” fortæller Henrik L. Bang.
Han henviser til, at den nye aftale har forskellige krav til forskellige bygningstyper. Generelt er grænseværdien for byggeri på 7,1 kg CO2e pr. kvadratmeter pr. år. Men det er et gennemsnit. For eksempel skal ferieboliger længere ned, mens offentlige institutioner må gå op til 8,0.
“Det giver god mening at differentiere kravene efter potentialet for CO2-reduktion. For bygninger er ikke ens. Der er for eksempel andre behov og ønsker til et hospitalsbyggeri eller en skole i forhold til for eksempel støj og teknologi, end der er til et enfamiliehus. Og det kan gøre det yderst vanskeligt at reducere CO2-udledningen i samme takt uden, at det går væsentligt ud over prisen eller kvaliteten af bygningen. Derfor giver det mening, at man stiller højere krav til de bygningstyper som har det største potentiale.”
Desuden fortæller Henrik L. Bang, at det er positivt, at der i den nye aftale også indgår et roadmap for de fremtidige krav. Det gør, at de bygherrer, som ønsker at være mere ambitiøse på klimakravene, også får en rettesnor for, hvordan det skal gøres. Det forventer han, at flere vil kigge ind i og begynde at orientere sig imod.
