I forlængelse af vores entreprisenyhed fra maj, hvor vi så nærmere på, hvordan parterne kan minimere risikoen for uenigheder om ekstraarbejder, vil vi i denne nyhed se nærmere på, hvilken betydning kontraktvilkår om, at ’ekstraarbejder kun honoreres, når disse er godkendt af bygherre’ (eller lignende formuleringer) tillægges i voldgiftspraksis. Spørgsmålet er, om sådanne vilkår, afhængig af deres formulering, kan få virkning som gyldighedsbetingelse, således at bygherren er berettiget til at nægte betaling, hvis der ikke er underskrevet en aftaleseddel.
Generelt formulerede vilkår har virkning som en ‘bevisregel’ – ikke som en ‘gyldighedsbetingelse’
Af voldgiftspraksis kan udledes, at sådanne generelt formulerede vilkår – som altovervejende hovedregel – ikke anses som en gyldighedsbetingelse, men alene som en bevisregel (som skærper kravene til entreprenørens bevis).
Det er væsentligt at være opmærksom på denne praksisskabte retstilstand, som er påfaldende ved, at voldgiftsretter delvist tilsidesætter kontraktvilkår aftalt mellem professionelle parter.
Vi har understreget eksempler på den gældende retstilstand i uddrag fra tre nyere voldgiftskendelser:
1. Kendelse afsagt den 17. december 2021 (trykt i TBB 2022.342)
Vedrørende en underentreprenørs krav over for totalentreprenøren, hvor entreprisekontrakten indeholdt bestemmelse om, at en underskreven aftaleseddel var en gyldighedsbetingelse.
“Bestemmelsen må […] alene ses som en bevisregel, der skærper kravene til [Underentreprenørens]’s bevis for, at der mellem parterne er indgået aftale om udførelse af ekstraarbejde og honoreringen herfor.”
2. Kendelse afsagt den 4. maj 2022 (trykt i TBB 2022.785)
“Voldgiftsretten bemærker, at den omstændighed at en aftaleseddel ikke er underskrevet af [Bygherre] eller dennes repræsentant ikke i sig selv indebærer, at en entreprenør er afskåret fra at kræve betaling for et ekstraarbejde udført i [Bygherren]’s interesse. En entreprenør kan således kræve betaling for ekstraarbejder, selvom der ikke foreligger en underskrevet aftaleseddel, hvis der på anden vis kan føres bevis for, at [Bygherre] har godkendt arbejdet, eller hvis kravet efter bevisførelsen i øvrigt må anses for berettiget.”
3. Kendelse afsagt den 23. oktober 2023 (trykt i TBB 2024.203)
“Det følger imidlertid af fast praksis, at forudgående skriftlig godkendelse af et ekstraarbejde, uanset en bestemmelse herom i parternes aftale, er en bevisregel og ikke er gyldighedsbetingelse, således at bygherren ikke kan nægte at honorere et krav om betaling for ekstraarbejder alene med den begrundelse, at der ikke foreligger en skriftlig aftale herom. Der vil herefter som hovedregel kunne ske honorering af ekstraarbejder, hvis det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at det pågældende arbejde er bestilt, eller at det pågældende arbejde har været nødvendigt.”
Kontraktvilkår om ekstraarbejder fortolkes indskrænkende
Af fast voldgiftspraksis kan udledes, at mere detaljerede og tilpassede vilkår om, at en entreprenør i nærmere beskrevne tilfælde ikke er berettiget til betaling for ekstraarbejder, fortolkes indskrænkende. Sådanne vilkår betragtes kun som vedtaget, hvis det helt klart kan lægges til grund, at entreprenøren har tiltrådt de pågældende vilkår, og at det pågældende ekstraarbejde er omfattet af vilkåret. Denne praksis er senest blevet bekræftet af en kendelse afsagt den 10. juli 2024 (gengivet i TBB 2024.1080), hvor voldgiftsretten udtalte, at et vilkår om, at “Ekstraarbejde kun vil blive honoreret, såfremt [Hovedentreprenøren] får det honoreret af bygherre” “ikke [kan] tillægges afgørende betydning og må fortolkes indskrænkende“.
Det er muligt, blandt andet på baggrund af en voldgiftskendelse fra 1995, at kontraktvilkår om honorering af ekstraarbejder, som er særligt tilpasset en konkret byggesag, i videre omfang kan opnå virkning i henhold til ‘ordlyden’ end de almindeligt anvendte formuleringer. Det gælder i tilfælde hvor de særligt tilpassede vilkår er begrundet i anerkendelsesværdige hensyn, som er særlige for det pågældende byggeri.
Er der behov for kontraktvilkår om procedurer for accept og betaling af ekstraarbejder?
Vores erfaring er, at bygherrer – blandt andet af administrative grunde – ofte har interesse i at få beskrevet og aftalt nærmere procedurer for håndtering af accept og betaling af ekstraarbejder, som supplerer de almindelige, overordnede procedureregler i AB 18 og ABT 18.
at man som bygherre sørger for, at der i entreprisekontrakter indføjes relevante vilkår om procedurer for accept og betaling af ekstraarbejder, som supplement til (og skærpelse af) de almindelige procedureregler i AB 18/ ABT 18.
Vi anbefaler derfor, at bygherrer sørger for at indarbejde hensigtsmæssige vilkår om accept og betaling af ekstraarbejder i kontrakten, herunder krav om skriftlig aftale. Det skyldes tillige, at kontraktvilkår om skriftlighed med videre – alt andet lige – skærper kravene til entreprenørens bevis, eksempelvis som i førnævnte kendelse afsagt den 17. december 2021.
Entreprenøren har dog under alle omstændigheder bevisbyrden for, at der er udført et ekstraarbejde, som berettiger til merbetaling. Det illustreres af en nyere kendelse afsagt den 10. oktober 2024 (gengivet i TBB 2025.100) vedrørende en underentreprenørs krav over for en hovedentreprenør, hvor kontrakten ikke indeholdt særlige vilkår om ekstraarbejder, og hvor voldgiftsretten udtalte følgende:
“Bevisbyrden for, at der er udført ekstraarbejder udover de ydelser, der fremgår af tilbuddet, påhviler [Underentreprenøren]. Denne bevisbyrde skærpes som udgangspunkt, i det omfang der ikke forud for ekstraarbejdets udførelse er indgået skriftlig aftale i form af en aftaleseddel underskrevet af [Hovedentreprenøren], jf. herved også AB 92 § 15, stk. 2 og 3. Den omstændighed, at der ikke på forhånd er indgået skriftlig aftale om ekstraarbejdet, kan imidlertid ikke i sig selv indebære, at der ikke kan kræves betaling herfor”.
Kontraktvilkår skal løbende iagttages
Det er væsentligt, at bygherrer sørger for, at eventuelt aftalte kontraktvilkår om ekstraarbejder løbende overholdes, således at bygherrer ikke honorerer krav om betaling for ekstraarbejder, uden at der foreligger en underskreven aftaleseddel (hvis det er den procedure, som er aftalt). Det skyldes, at voldgiftsretter ofte ser bort fra kontraktvilkår om ekstraarbejder, som parterne ved deres faktiske ageren i flere tilfælde ikke har iagttaget. Det var blandt andet tilfældet i en nyligt afsagt kendelse (20. december 2024 trykt i TBB 2025.220), som angik en underentreprenørs krav over for en hovedentreprenør om betaling for ekstraarbejder. Voldgiftsretten udtalte i denne kendelse følgende:
“[…] efter bevisførelsen må lægges til grund, at der ikke under entreprisens udførelse har været fulgt kontraktens bestemmelse om skriftlig accept af aftalesedler i forbindelse med ændringer i arbejdet, idet der af [Hovedentreprenøren] er anerkendt flere ekstraarbejder, uden at det er godtgjort, at der foreligger underskrevne aftalesedler i den anledning.”
Allerede derfor kan det ikke anses for en betingelse for honorering af et ekstraarbejde, at der foreligger en underskreven aftaleseddel, men det må indgå i den bevismæssige vurdering vedrørende det enkelte påståede ekstraarbejde, at der ikke foreligger en sådan”.
Vores rådgivning
Hvis du har spørgsmål om udformningen af kontraktvilkår om ekstraarbejder, eller har behov for rådgivning og sparring om berettigelsen og håndteringen af konkrete krav om ekstrabetaling eller tvister i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os. Vi har stor erfaring med at bistå med udarbejdelse af entreprisekontrakter samt håndtering af entrepriseretlige tvister, herunder uenigheder om entreprenørens krav om ekstrabetaling.
Læs vores entreprisenyhed fra maj
Under bygge- og anlægsarbejder opstår der ofte uenighed om, hvorvidt entreprenøren er berettiget til merbetaling for…