Velkommen til teknologiretlige nyheder: Et nyhedsbrev med perspektiver på teknologi, outsourcing og sikkerhed. Formålet er at give et kort og relevant overblik over de mest centrale udvalgte udviklinger for at få et billede af, hvad der rører sig – både i reguleringen og i praksis.
I denne udgave af Månedens teknologiretlige nyheder sætter vi fokus på de vigtigste bevægelser inden for AI, digital infrastruktur og cybersikkerhed. Vi ser blandt andet nærmere på udkastet til en ny dansk AI‑lov, der skal skabe et klarere retsgrundlag for offentlige myndigheders anvendelse af AI, samt EU’s ambitiøse Digital Networks Act, der har til formål at modernisere rammerne for Europas digitale infrastruktur. Samtidig kaster vi lys over nye initiativer til beskyttelse af kritisk infrastruktur mod sabotage og cybertrusler. Som altid deler vi vores juridiske perspektiv på udviklingen – og peger på, hvad den betyder i praksis.
Udkastet til “Lov om udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger i den offentlige forvaltning” er nu sendt i høring. Loven er kortfattet og består af seks paragraffer, hvoraf to udgør lovens faktiske indhold. Af lovforslagets § 3 fremgår det, at regeringen vil tillade, at offentlige myndigheder kan udvikle og anvende AI-systemer, herunder gøre brug af beslutningsstøtte på baggrund af personoplysninger, som myndigheden behandler, med dét formål at understøtte myndighedens opgavevaretagelse efter anden lovgivning.
Samtidig lægges der op til, at de enkelte ressort-ministre selv på hver deres område skal fastsætte specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og interesser i forbindelse med behandling af persondata.
Det nye forslag fastlægger en generel databeskyttelsesretlig hjemmel i forbindelse med offentlige myndigheders behandling af personoplysninger ved udvikling og anvendelse af AI-systemer. Lovforslaget har til formål at skabe et tydeligere retsgrundlag end tilfældet er i dag. Grundet folketingsvalget forventes lovforslaget at bortfalde, men at blive fremsat i mere eller mindre identisk form efter valget.
Andre aktuelle nyheder februar 2026
- EU fremlægger Digital Networks Act (DNA)
-
EU-Kommissionen har fremlagt lovpakken Digital Networks Act (DNA). Målet med pakken er ifølge Kommissionen at modernisere, forenkle og harmonisere EU’s regler for netværksområdet. Det betyder, at en række regler skal opdateres, så branchens aktører, herunder netværks- og teleselskaber, får flere muligheder for at investere i udrulning af bedre fiber- og mobilnetværk. Kommissionen ønsker en bedre udrulning af netværk for at understøtte teknologier som kunstig intelligens og cloud. Derudover er målet, at hele EU skal have adgang til hurtige forbindelser.
Ét af hovedformålene med loven er at gøre det lettere for aktører i teleindustrien at levere tjenester i hele EU, men kun være registreret i én medlemsstat. Dette opnås blandt andet ved at reducere de administrative krav og rapporteringsforpligtelser for televirksomheder.
Lovpakken lægger også op til, at al tilgængelig frekvenskapacitet udnyttes ved at gøre frekvensdeling mellem operatører mere udbredt. Konceptet omtales som “use it or share it”. Det betyder, at operatører, som i dag kan have rettigheder til bestemte frekvenser uden nødvendigvis at udnytte dem fuldt ud, vil blive opfordret til at dele frekvenserne, så andre operatører kan bruge dem. Derudover lægger lovpakken op til, at teleoperatører får bedre muligheder for samarbejde med andre aktører, såsom indholds-, applikations- og cloududbydere.
Forslaget skal godkendes af Europa-Parlamentet, og Rådet og vil erstatte EU’s elektroniske kommunikationskodeks fra 2018.
Digital Networks Act er et ambitiøst skridt mod et ægte indre marked for digital infrastruktur i EU. Ved at samle flere retsakter i én direkte anvendelig forordning får branchen mere ensartede spilleregler på tværs af medlemsstaterne, hvilket kan reducere administrative byrder og fremme grænseoverskridende investeringer. Særligt interessant er ‘Single Passport’-ordningen, der giver teleoperatører mulighed for at tilbyde tjenester i hele EU med blot én registrering. Det bliver spændende at følge, hvordan forslaget udvikler sig i forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
– Søren Skibsted, Partner - Danmark med i ny aftale: Vil beskytte kritisk infrastruktur mod sabotage og cybertrusler
-
10 europæiske lande – heriblandt Danmark – har indgået en ny aftale om at beskytte kritisk infrastruktur til havs. Deklarationen har navnet “The Hamburg Declaration” og forpligter deltagerne til et tættere militært, politisk og industrielt samarbejde om sikkerheden i havområderne.
Erklæringen lægger blandt andet op til en styrket koordination mellem militære, civile og private aktører for at modvirke sabotage, cyberangreb og hybride trusler rettet mod energiinfrastruktur i havet.
Hamburg‑erklæringen tydeliggør, at sabotage, cyberangreb og hybride trusler mod offshore‑infrastruktur er noget, som både stater og virksomheder forventes at indrette sig på – og at private operatører af havbaseret energiinfrastruktur dermed er en vigtig del af den samlede sikkerhedsarkitektur. Erklæringen skaber ikke i sig selv direkte retskrav, men den vil ganske givet farve fortolkningen af eksisterende forpligtelser under eksisterende regler, bl.a. NIS2 og CER i energi-, tele- og transportsektorerne.
– Christel Teglers, Partner
Vi vil gøre AI-compliance nemt og overskueligt for alle. Derfor udvikler vi Dicalist – et system, der gør det let for jurister at omsætte kompleks compliance til logiske flows. Dicalist hjælper derefter brugeren igennem de relevante flows og spørgsmål. Efter brugerens gennemførelse leverer Dicalist en rapport, der hjælper brugeren med at dokumentere sit compliance-niveau og anviser konkrete handlingspunkter. Vores vision er derfor at mindske compliance-byrden for flest mulig virksomheder mest muligt.
Vi præsenterer snart Dicalist mere dybdegående.